DET EGENLIGE

✂ Hvad var det Mærkeligste dog ved Sagen?
Hvad var det Frydeligste dog ved Klangen?
Det os mest Gribende ved Velkomstsangen,
Og det mest Straalende paa Højtidsdagen?

✂ Det var - hvortil man snart igjen see Magen!
Det Ideales Seier over Trangen,
Det Ædles sikkre Høide over Rangen,
Og en Forstummelse af Hverdagsklagen.

✂ Det var ei nogen Jublen hen i Taaget,
Ei noget Skraal af sammenløbne Drenge,
Det Folkeraab, som lød og endnu lyder;

✂ Det var det Sande, som vil ud med Sproget,
Det ubevidste Skjønne, der, om længe,
Uændset holdt tilbage, dog tilsidst udbryder.