TIL NANNA
✂
Kjære Nanna! det er simpel Pligt,
At jeg svøber udenom de fine
Strømper fra din Søster Josephine
Dette ubetydelige Digt.
✂
Saadan tomme, tynde, slappe Ting,
Saa pedantisk parrede tillige,
Som dog Strømper ere, sandt at sige.
Kan behøve et poetisk Sving.
✂
Kan behøve en rhetorisk Pen
Og en nogenlunde fyrig Taler,
Som den blege Skjønhed anbefaler,
Naar den oversendes til en Ven.
✂
Ak, det dorske Stof, med uvis Form,
Disse bløde, matte Elementer,
Dette Chaos af en Traad - det venter
Paa sin egentlige Skjønhedsnorm.
✂
Paa en Skaberindes søde Bliv;
Paa at faae et Indre, for hvis Kræfter
108
Alt det Ydre yndigt giver efter.
For at faae et Indhold og et Liv.
✂
Skjænk dem dette - disse blege, smaa,
Sammentrykte, ganske flade Stakler!
Du kan gjøre, veed du nok. Mirakler,
Naar du bare vil dem trække paa.
I
et Attelier en MarmorsteenKan ei runde sig med mere Ynde,
End de lykkelige, glatte, tynde
Strømper, naar de slutte om dit Been.
✂
Søg de smidiglange Skafters Ly!
Lad dem fange blødt i deres lækkre
Huulhed alt det Fyldige og Smækkre,
Som hos dig er ikke sky, men bly.
✂
O, jeg seer dem alt - du har dem paa -
Glatte, glindsende - af over hundred
Kjenderblik omspeidet og beundret!
Dog de ikke mindste Rynke slaae.
✂
Denne Blomstudvikling, dette Spring
Til en Stilling, som for Strømper immer
109
Er forenet med uhyre Glimmer,
Gjør dem til interessante Ting,
✂
Og er virkelig en Trøst for dem.
Der for Øieblikket ikkun have
Denne ubetydelige Gave
Paa din Fødselsdag at bære frem.