Hvad Nordmanden føler ved sin Monarches Kierligheds Forsikringer. Paa Hans Majestæt Kongens høie Fødsels Dag den 29de Januarii 1773. Allerunderdanigst udført af det Harmoniske Selskab i Bergen.

Hvad Nordmanden føler ved sin Monarches

Kierligheds Forsikringer.

Paa

Hans Majestæt Kongens

høie Fødsels Dag

den 29de Januarii 1773.

Allerunderdanigst udført af

det Harmoniske Selskab i Bergen.

BERGEN.

trykt hos Kongel. Majests. privil. Bogtrykker, H. Dederhen.

2
3

ARIA.

Jeg da i Dag igien Omfavne kan min Ven; Skiønt os Vaaren end opliver, For mig det Vinter bliver, Naar jeg Harald savne skal; Men naar jeg favner ham, Skiønt Isen i hans Haar End zingler, er det Vaar, Saa leer den gandske Dal.

4

RECITATIV. Oprigtig er Din Ømhed for Din Ven, Hvis kiækhed og fortiener den:

Hvor ofte har jeg Ham paa farlig Snee-Skavl

seet,

Som styrter i en Afgrund ned!

Dog smiled Han af heltemodig Fryd,

Saa tidt den gruelige Lyd. Af graadig Biørn i Fieldet skralled,

Hans Refle Død og Undergang udknalled. Men dette Mod var intet mod den Harm, Som min Beretning nys optændte i Hans

Barm:

Dit tapre Mod behøves, maaskee, her? Saa var mit Ord, mod CHRISTIANS

Fiender;

Mit Ord endnu paa Læben bæved,

Da Han sig hastig fra Din Side hæved.

5

Skiønt ikke fey, jeg dog ey kunde Ret uforskrækket see paa denne Guttes

Vrede;

Thi Undergang udgik af Guttens Vrede: Hans Øyne tindred ligesom Nordlysets

skarpe, viitre Lue,

Og meget gruesomt var hans Aasyn til at

skue.

Med een Arm Han omfavned Dig, den andre Han udstrakte

Til Sverdet, som et Naboe-Venskab længe Lod urørt hænde

Og derpaa svor Han ved sin Dig,

At Han med sidste Draabe Blod Besegle vil sin Troeskab og sit Mod. - - Ret som en Gud -- - om Guder rase kan-Omtrent saaledes rasde Han - - - Du holdt Ham - - - gaae dog ey, døe ikke bort fra mig! Saa raabte Du - - - Han sled sig bort At samle sig Jevnliges tapre Skare,

Som CHRISTIANS Sag i Døden selv

forsvare.

6

ARIA.

Kviælen er min Haralds Øye,

Naar vi i min Faders Hytte Med Alvor Spøg tidt bytte, Saa Spøget selv er Dyd,

Og Dyden spøger i vor Fryd;

Min Haralds kiere, men kiække Arm Det, jeg ham blye forsager, Sig dristig da tiltager,

Og mig kierlig taer i Favn;

Men Kiækhed ulmer i hans Barm; Ja, aldrig viger Og aldrig sviger Hans Arm;

Min Haralds kiere og tapre Arm Af Dødens Strube rive kan Sig Seyer for sin CHTISTIAN.

7

RECITATIV. Som Harald handlede, Saa handlede, saa tænker og enhver?

Thi CHRISTIANS Fiende hver Nordmands Fiende er,

Og Mod og Troskabs Eed skal aldrig

svigte her;

Bagtalelse Beskiemt skal see.

Hver Nordmand flye Utroskabs Klik og

Skam.

Vanæren ene skrækker ham.

Dog mens enhver

Af os bereed at fægte er

For CHRISTIANS Net

Tør Ondskab den Bagtalelse

Udsprede imod os, at Nordmænds Arve-Troskab

vaklede.

8

ARIA.

Altid tro i Fred og Feyde De retskafne Nordmænd hafte At antage CHRISTIANS Sag; Tør da Ondskab os bebreyde,

At vi Troskabs Pligt forkaste, Eller mangle nogen Dag?

RECITATIV.

Af Ubestandighed

En Nordmands kiække Siel foragter, Han redebon og villig og bereed Sin Skyldighed

Standhaftig kun at følge tragter.

Naar Vindene i Nordens Field med gruesomt

Brag,

Og Tordenen med Knal og Larm og Slag,

9

Og Haglens grumme Magt,

Af Aqvilonerne fremjagt,

Nedslog den svage Selje-Ympe,

Man Dovren dog ey saae sig krympe, Den uforandret mod Orcaner hviler Saa roelig, som naar Solen smiler.

Saa kan og ey en slibrig Tid og Skiebnens

Vrede

En Nordmand til Ustadighed forlede; Hans Drift, som Æren skrev, Bestandig Troskab blev.

Men ved en Byrde, som vi ikke var i Stand At taale, sukked vi, som Nordmand sukke

kan,

Af Harm, at vi ey det at yde har,

Som CHRISTIAN byder os at yde:

Og dette Norske Suk kan Ondskab

slemt udtyde?

10

ARIA.

Naar skræksom Time truer Med Undergang og Fare, Den redselfulde Hare Forsagt og frygtsom gruer,

Og hastig skrækkes kan; Men kiække Hierters Pligter For ingen Fare svigter.

Den Eed, de engang giorde, Forfægter Haand og Kaarde, Og holder tappert Stand.

RECITATIV.

Vor ømme CHRISTIAN, vor Konge,

Den og Far,

Indsaae den Trang, Hans kiere Nordmænd

krankte;

11

Som Nordens Konger altid tænkte, Saa tænker Han; Han alt ophævet har

En Byrde, som for tungt trofaste Skuldre trykte,

Og vor Troskabs Roes Han târ Ey blottet staae for et urigtigt Rygte:

Han Rygtet Selv fik høre - - strax Han

skrev,

Med egen - - med sin Kongelige Haand

Han skrev

Os Rettebod og Brev:

At Han er sikker nok paa Nordmænds

Trofasthed;

Hans Æres Øyemeed Er just vor Kierlighed.

ARIA.

Sit Folkes Lyst at være Hver Jorderigs Regenter Til sikker Skat indrenter

12

Et kiert og elsket Navn;

Men hvo, som Denne Ære Med Rette vil begiære,

Han som vor CHRISTIAN være Sit Folk til Roes og Gavn.

RECITATIV.

Lad hvo, som kan,

Lovtaler prægtig føre an,

Vor Kierlighed en Hymne er for

CHRISTIAN - -

Og denne er Ham værd - - - Lad Sigri med Sin Harald synge Slotten, som Du veed Om Ham, var CHRISTIAN og derpaa

alle vi

Velsigne Dagen med en Strøm af Harmonie.

13

Duetto. (Et bekiendt Bondestykke.)

Cavata.

Harald CHRISTIAN saa afmaler,

At jeg, naar han om Ham taler, Glemmer ham i CHRISTIAN.

QVADRO.

At elskes af Sit Folk er CHRISTIANS sande Ære,

Og Nordmænds Lyst er CHRISTIAN,

Ey var en Helt meer kier, end Han, Nordmænds Hierter opofres CHRISTIAN, At døe for Ham et vist Valhalla gir,

Nordmænds Hierter opofres CHRISTIAN,

Alternat.

Basso.

Hungren mætter CHRISTIAN.

Tenore.

Og Mynten sætter Han i Stand.

Basso.

Med mild Omhue Han

Tenore.

Norge bespiser og Naade os viser.

14

Duo.

Hvori samme visee kan.

Alto. Canto.

En mættet Flok velsigner CHRISTIAN.

Alternat.

Basso.

Han Beviis for Verden giver

Om vor Troe, som evig bliver.

Tenore.

For Nordkap rokkes kan,

Før Troskab hos os svigter

For vor salved CHRISTIAN.

At elskes af Sit Folk & c.

Alternat.

Basso.

Hans Øyemeed Vor Kierlighed Ey feyle kan.

Tenore.

At elsket være Er Konge-Ære For CHRISTIAN.

Duo.

Hvo var sit Folk meer kier, end Han?

15

Canto.

Hver Nordmands Hierte Canto. Et Tempel, Alto. Et Alter

er for CHRISTIAN.

Tutti. Og hver en, som vil Nordmand

kaldes,

Basso. Hans Lyst,

Alto. Hans Ære,

Canto. Hans Fryd Tenore. Skal være Tutti. CHRISTIAN.

Da Capo.

Tutti. At elskes af Sit Folk & c.

TUTTI.

Mel. Harmonie kan den Jer røre. & c.

CHRISTIANER og FRIDRICHER Giør den tapre Troskab sikker; Hvad Forsynet end bestikker Kappes Tro med Kierlighed.

16

KONGEN under Himlens Leide Sikker staae i Fred og Feide!

Gid Ham stedse maa geleide Lykke, Held og Kierlighed!

Nordmænd Han ved CARL oplive, At, som før, de Karle blive, Norge da til Skat skal give Troskab, Mod og Tapperhed.