Chirstine Marie Møller Armods Frydesang i Anledning af 17de Januarii 1772, indleveret paa KONG Christian den VIIdes Fødsels Fest den 29 ibidem allerunderdanigst af Poetinden Chirstine Marie Møller paa Cronborg Amt i Bilstrup.

Armods Frydesang i Anledning af 17de Januarii 1772. indleveret paa KONG Christian den VIIdes

Fødsels Fest

den 29 ibidem

allerunderdanigst

af

Poetinden

Christine Marie Møller

paa Cronborg-Amt i Bilstrup.

Kiøbenhavn

trykt hos Paul Hermann Höecke 1772.

2

En Hiertelig Taksigelse,

For Christian den Syvende, Opstemt i tvende Sange Af den, som mange Gange Har næsten været Død Af Hunger, Sorg og Nød: Dictered af en Qvinde,

I Kolsbek er at finde,

Strax ved det flyvend' Sand, Med Børn og med Mand.

Den første Melodi Det største Glædes-Fli: Den anden frydefuld Chrysellis du mit Guld

3

I. Den Glæde som i Dag Os Himlen selv har undet, Enhver vel haver fundet,

Vor Konges Fødsels-Fæst,

Hvor du Lyksalig est.

Ja! Verden mig har tumlet,

Jeg har i Støvet mumlet,

Nu ey kan sige frie Den Glæde jeg er i;

Thi jeg kan ikke sige ud,

Kong Christian vor Jordisk Gud, Hvordan Din Fødsels-Dag Er alles Velbehag;

Hertil jeg selv kan svare:

Jeg ikke kunde spare

4

4

Mig, Mand med Børn Nie, Om vi kan tiene Dig.

Ja og den Stummes Tunge,

Er færdig at udsiunge,

O! Gud skee evig Lov,

Vi bleve ey til Rov.

2 Op glædes alle nu,

Som Mund og Mæle haver, For Herrens store Gaver Og Faderlig Omhue:

Op glædes alle nu!

Den Høyeste vi ærer,

Som alting vel regierer,

Enhver vel kunde see,

Hvad Syttende mon skee, Det af Gud selv var stiftet, Ulykken blev omskiftet Til Lykkens Seyer-Krantz,

Vor Graad blev til en Dantz.

5

5

3.

Tænk! hvor ulykkelig Vi alle havde været;

Men Garnet blev afskiæret,

Den Jæger fangen blev,

Ulykken fra os drev:

Hvad Tak skal vi Gud yde,

Som lod os Kongen nyde Strax i ynskværdig Stand! Som nær var Dødsens Mand, At hver nu Haab kan giøre sig, Gud af sin Naade underlig Hans Aar forlænge saa,

Vi Haab os giøre maae.

4 At Gud vor David vil Det Skudsmaal selv forunde,

Jeg her nu haver fundet En Mand efter mit Sind,

Som mig har taget ind:

6

6 Jeg skal igien Hans Throne Med Miskundheder krone At alle frydes skal;

Thi jeg hans Dages Tal

Vil alle Undersaatterne Til Trøst og Nytte lade see, Hvis Suk og Bøn har sig Ret trænget ind til mig.

5. O! Gud, som ogsaa mig Og mines Suk lod høre,

Du vil og dette giøre At Kongen naadelig Vil Hielp tilsende mig;

Thi jeg maae daglig finde Med mine Huusgesinde,

Hvad Fattigdommen har I Følge aabenbar,

Naar jeg IX Børn og min Mand Ey noget har for Mund og Tand, O! Gud da hielpe mig!

Mit Haab det er til Dig.

7

7

6.

Gud giv Kong Christian Lyksalig Regimente!

O! lad Ham altid hænde Alt hvad en Konge kan Tilønske Folk og Land.

Lad alle Potentater see Kong Christian den Syvende Bør have øverst Sted Blant ald Lyksalighed.

Vor Moder og Hans Broder

huld,

Hver Undersaat saa fryde-fuld Med et andægtig Skrig Hav Tak for Seyer-riig. I. Nu da i Jesu føde Navn Begynder atter saa, Nyt-Aar kan vi forstaae, Tag Jesum Christum nu i Favn,

8

8 Tak for din Fødelse! Du milde Frelsere, Som her kom Fattig, From, Lagdes i en Krybbe ned; Dog ved Dig Frelser riig

Søger vi alle Salighed.@Ja! Satan nu maae see Med hans Tilhængere! Vi Seyer haver vist

Ved Jesum Christ.@Naar vi kuns træder frie Paa Himlens trange Stie, Mord og Forræderie Skal ey gaae frie.

2.

Gud giv at alting lykkes maae I det begyndte Aar Frie os fra Sorgens Saar.@O! lad os Brød og Klæder faae

9

9 Med hvad vi trænge til, Du os forunde vil.

Herre sød,

Fra ald Nød Skaan du os Faderlig,

Saa vi kan I vor Stand Gladeligen prise Dig;

Fordi Du med Omhue Opholder os endnu Baade til Liv og Siæl, Os under Vel.

Naar vi kuns træder frie,

Paa Himlens trange Stie; Mord og Forræderie Skal ey gaae frie.

3.

Gud! give Fred i Rigerne,

At vi i stille Roe Kan i vor Vaaning boe, Og nyde den Velsignelse

10

10

Som Gud vil unde os Foruden Fiendens Trods. Det er seet Hvad er skeet Andre Stæder ynkelig,

De har ey Vidst den Vey Hvor de kunde berge sig;

Men udaf Fiendens Magt Er bleven til Foragt.

Fri os O! Herre sød Fra saadan Nød.

Naar vi kuns træde frie Paa Himlens trange Stie, Mord og Forræderie Skal ey gaae frie.

4.

O! Gud velsigne Jordens Frugt, At Korn og Kiærne maae Sin rette Fremgang faae,

At vi kan see Du ey tillukt,

11

11

Haver din runde Haand For Qvinde eller Mand; Men af Dig Rigelig

Bondens Sveed velsignes kan. Alting maae Fremgang faae Baade udaf Land og Vand Velsigne alle Mand, Geistlig og Verdslig Stand. I ald vor Leve-Tid Gud vær os blid.

Naar vi kuns træder frie Paa Himlens trange Stie,

Mord og Forræderie Skal ey gaae frie.

12

12

Da giv Taalmodighed Udi vor Piine-Sted,

Giv os saa At forstaae

Det skeer til vor Salighed.

Det er vist Ved Jesum Christ Vi skal naae vort Øyemeed Fra smitsom Syg' og Pest Du selv O! Herre best, Dyr Tid og Ildebrand Afvende kan Naar vi kun træder frie Paa Himlens trange Stie, Mord og Forræderie Skal ey gaae frie.

6. Tag Kongens Hierte i Din Haand Lad Hans Regiering saa Lyksalig Fremgang faae. O! Gud da med din gode Aand.

13

13 Regiere Kongens Raad, At Deres Anslags Daad Tiene kan Hver en Mand, Høye, Lave, Stor' og Smaae, Som der vel I sin Siæl Herrens Veye vil forstaae. Den gandske Konge-Slægt Hav i din Varetægt.

Lad alle Fiender see Sin Græmmelse.

Naar vi kuns træder frie Paa Himlens trange Stie?

Mord og Foræderie Skal ey gaae frie. 7.

O! Gud da ikke mig forgiæt,

Som udi ringe Stand Med mine Børn og Mand I usel Fattigdom er sæt,

14

14 Og daglig fattes maae For mig og mine Smaae Opholds-Brød,

Men af Nød Færdig er at undergaae;

Thi det er Med Besvær At vi kan til Livet faae.

O! Gud for Sorg og Nød Giv os dog engang Brød!

At jeg med Børn og Mand Gud priise kan.

Naar vi kuns træder frie Paa Himlens trange Stie,

Mord og Forræderie Skal ey gaae frie.

8.

X Børn Gud os givet har, Hvoraf der et er død De IX er u-opfød,

Det XIte endnu ey har

15

15

Seet Dagens klare Lys,

Tænk hvor mit Blod det gys. Vi kan ey Paa den Vey Vores Børn føre an,

Som der saa At forstaae

Til deres Fremgang blive kan.

Min Gud Du hielpe Mig,

At jeg maae idelig Med got Exempel gaae For mine Smaae.

Gid de opvoxe maae I Dydens Vey at gaae!

Ach! havde vi kuns Brød,

Da var ey Nød.

16

16

Votum.

Lykkens Soel,

Kongens Stoel Straale om:

Lad Dem faae,

Som ey fast staae,

Deres Dom! Dronningen vor Moder,

Med Printzen, Kongens Broder, Gud giv Dem Liv og Helse! Thi De var vores Frelse. Vor Rautzow til med flere Bestandig lad florere!