Kongens-Dronning
Juliane Maries-Kronprindsens
og Prindsessensømme
Fornemmelser
ved Dronning
Caroline Mathildes
Bortreise.
Og Dronning
Caroline Mathildes
Svar til Høistsamme.
Kiøbenhavn 1772.
Trykt og findes tilkiøbs hos Joh. Rud. Thiele, boende i store Helliggeiststrædet.
2Kongen:
Landsfaderen sin Magt af Gud er
overdragen
Kan glæde maa sit Folk og høre deres Klagen
Han som Privatperson, kan ikke giøre alt
Hvad Han har Attraae til og staaer i
Hans Gevalt
Derfore maa Jeg Dig Mathilde! kierlig
sige
Mit ømmeste Farvel fra Mig; fra Folk og
Rige
Lev mere Lykkelig, end Jeg som Konge
kan
Dig lade leve her udi Mit Arve-Land.
3Mit Hierte svimmer nu i indeklemte Taarer Du mørkner Glædens Soel. Dit Savn Mit
Hierte saarer.
Jeg ofrede Dig først min ømme Kierlighed.
Nu maa Jeg savne Dig ved rørt Retfærdighed.
Din Glæde straale smukt! Dit Hierte kun
oplives
Til Dydens Følelse! - - skiønt Du maa da udrives,
Udaf Min kielne Arm; skal Vi dog
hisset see:
At Vores Venskab er saa sødt som
blomstrende
Dronning Juliane Marie:
I Tænkemaade var Vi os saa heel ulige Vi taltes sielden ved; dog var vi i et Rige Mig Ømhed rører dog nu da Vi skielles ad
Der Bortgang gaaer Mig nær i allerstørste Grad.
4Jeg tænkte mangen Gang i Deres Glædes
Dage
At Haabet skulle snart en livlig Glæde smage Jeg sukkede og saae og bad til Himmelen
Jeg blev dog smertet selv udi Bønhørelsen
Lev vel Mathilde! lev! - med Velstand
Held og Glæde!
Ja gid De maa med Gud paa Udyds Nakke
træde!
Gid Himlen boe hos Dem i et fornyet Bryst!
Og Himlens Forsmag bliv kun nu Der
lives lyst!
Did Gud og Aanderne kun ved Fortroligheder,
Og Omgang med Der Siel opfylde det jeg
beder!
Gid Gudsfrygt moere Dem i Tidens
Øieblik,
Og kun forsøde her Der lives bedske
Drik!
5Kronprinzen:
Jeg maa min Hjertesorg ved andres Hielp
udstamme
Min Kierlighed et nu forkuet i sin Flamme Naar moeden Alder min begaver med
Forstand
Saa favner jeg Dig først; og indseer Skiebnens Plan.
Jeg laae i hellig Ro ved dine søde Bryster Der mættede jeg før et lidet Antal Lyster Nu favner jeg forbaust det Gode som jeg
nys
Omfavnede hos Dig i et uskyldigt Kys.
Naar jeg med Lovene i Gudsfrygt har tiltaget
Naar jeg er ladet løs fra dem mig har opdraget,
Saa skal jeg glæde Dig; saa skal jeg
takke Dig.
Alt for Din Omhue, som har vederqvæget
mig.
6Kronprindsessen:
Jeg skiønner ei endnu paa noget Savn og
Mangel
Jeg skiøtter ikkun om min Pleie og min
Rangel
Jeg tænker ei endnu paa Skiebnens
lette Sving.
Jeg har kun lit Forstand paa Verdens kloge Ting
Mit muntre Øie kun paa Solens Straaler
skuer
Jeg seer ei noget Skip af det som Skiebnen
truer
Jeg føler ikkun Ro i et umyndigt Bryst Mit Ønske snart er sylt; mit Haab kan let faae Trøst.
Naar min Forstand faaer Lys; naar jeg med Indsigt prydes
Naar mine Ævner ret af min Forstand adlydes
Saa skal jeg fyrrig see, med sød Taknemlighed,
Min ømme Moder som er værd min
Kierlighed.
7Dronning Caroline Mathildes Svar. Lev vel min Christian! jeg maa Dig
billig savne;
Jeg maa hos Fremmede, fra Dig afsondert,
havne
Jeg leve vil i Ro. — — Din Mindelse
dog maa, Med varig Eftertryk; Suk i min Tanke
saae.
Lev Juliane! vel! — — Din Lives Lyst
formeres!
Og gid Din Glæde maa ved Ondskab ei
fortæres!
Gid Du maa længe boe blant dem jeg
efterlod!
Gid Kierlighed til Dig maa boe i danskes
Blod!
Ja Gud bevare Dig! min efterladte Pode Min Friderich! gid Du ei ved almenig Mode Forvendes fra det Maal, hvortil Gud gav mig Dig
Du blive hver en Dag alt mere Englelig
8Guds Engle væbne Dig min kiereste Auguste!
Gid ondt Exempel ei, maa Dyden hos Dig
bruste
Gid Du maa dannes saa at Dyden faaer
ved Dig
Et deyligt Billede, et varigt Himmerig!