? Kongens-Dronning Juliane Maries-Kronprindsens og Prindsessens ømme Fornemmelser ved Dronning Caroline Mathildes Bortreise. Og Dronning Caroline Mathildes Svar til Høistsamme.

Kongens-

Dronning Juliane Maries-

Kronprindsens og Prindsessens-

ømme

Fornemmelser

ved Dronning

Caroline Mathildes

Bortreise.

Og Dronning

Caroline Mathildes

Svar til Høistsamme.

Kiøbenhavn 1772.

Trykt og findes tilkiøbs hos Joh. Rud. Thiele, boende i store Helliggeiststrædet.

2

Kongen:

Landsfaderen sin Magt af Gud er

overdragen

Kan glæde maa sit Folk og høre deres Klagen

Han som Privatperson, kan ikke giøre alt

Hvad Han har Attraae til og staaer i

Hans Gevalt

Derfore maa Jeg Dig Mathilde! kierlig

sige

Mit ømmeste Farvel fra Mig; fra Folk og

Rige

Lev mere Lykkelig, end Jeg som Konge

kan

Dig lade leve her udi Mit Arve-Land.

3

Mit Hierte svimmer nu i indeklemte Taarer Du mørkner Glædens Soel. Dit Savn Mit

Hierte saarer.

Jeg ofrede Dig først min ømme Kier-

lighed.

Nu maa Jeg savne Dig ved rørt Retfærdighed.

Din Glæde straale smukt! Dit Hierte kun

oplives

Til Dydens Følelse! - - skiønt Du maa da udrives,

Udaf Min kielne Arm; skal Vi dog

hisset see:

At Vores Venskab er saa sødt som

blomstrende

Dronning Juliane Marie:

I Tænkemaade var Vi os saa heel ulige Vi taltes sielden ved; dog var vi i et Rige Mig Ømhed rører dog nu da Vi skielles ad

Der Bortgang gaaer Mig nær i allerstørste Grad.

4

Jeg tænkte mangen Gang i Deres Glædes

Dage

At Haabet skulle snart en livlig Glæde smage Jeg sukkede og saae og bad til Himmelen

Jeg blev dog smertet selv udi Bøn- hørelsen

Lev vel Mathilde! lev! - med Velstand

Held og Glæde!

Ja gid De maa med Gud paa Udyds Nakke

træde!

Gid Himlen boe hos Dem i et for- nyet Bryst!

Og Himlens Forsmag bliv kun nu Der

lives lyst!

Did Gud og Aanderne kun ved Fortrolig-

heder,

Og Omgang med Der Siel opfylde det jeg

beder!

Gid Gudsfrygt moere Dem i Tidens

Øieblik,

Og kun forsøde her Der lives bedske

Drik!

5

Kronprinzen:

Jeg maa min Hjertesorg ved andres Hielp

udstamme

Min Kierlighed et nu forkuet i sin Flamme Naar moeden Alder min begaver med

Forstand

Saa favner jeg Dig først; og indseer Skiebnens Plan.

Jeg laae i hellig Ro ved dine søde Bryster Der mættede jeg før et lidet Antal Lyster Nu favner jeg forbaust det Gode som jeg

nys

Omfavnede hos Dig i et uskyldigt Kys.

Naar jeg med Lovene i Gudsfrygt har tiltaget

Naar jeg er ladet løs fra dem mig har opdraget,

Saa skal jeg glæde Dig; saa skal jeg

takke Dig.

Alt for Din Omhue, som har veder-

qvæget mig.

6

Kronprindsessen:

Jeg skiønner ei endnu paa noget Savn og

Mangel

Jeg skiøtter ikkun om min Pleie og min

Rangel

Jeg tænker ei endnu paa Skiebnens

lette Sving.

Jeg har kun lit Forstand paa Verdens kloge Ting

Mit muntre Øie kun paa Solens Straa-

ler skuer

Jeg seer ei noget Skip af det som Skiebnen

truer

Jeg føler ikkun Ro i et umyndigt Bryst Mit Ønske snart er sylt; mit Haab kan let faae Trøst.

Naar min Forstand faaer Lys; naar jeg med Indsigt prydes

Naar mine Ævner ret af min Forstand ad-

lydes

Saa skal jeg fyrrig see, med sød Tak-

nemlighed,

Min ømme Moder som er værd min

Kierlighed.

7

Dronning Caroline Mathildes Svar. Lev vel min Christian! jeg maa Dig

billig savne;

Jeg maa hos Fremmede, fra Dig afsondert,

havne

Jeg leve vil i Ro. — — Din Min-

delse dog maa, Med varig Eftertryk; Suk i min Tanke

saae.

Lev Juliane! vel! — — Din Lives Lyst

formeres!

Og gid Din Glæde maa ved Ondskab ei

fortæres!

Gid Du maa længe boe blant dem jeg

efterlod!

Gid Kierlighed til Dig maa boe i danskes

Blod!

Ja Gud bevare Dig! min efterladte Pode Min Friderich! gid Du ei ved almenig Mode Forvendes fra det Maal, hvortil Gud gav mig Dig

Du blive hver en Dag alt mere Engle-

lig

8

Guds Engle væbne Dig min kiereste Au- guste!

Gid ondt Exempel ei, maa Dyden hos Dig

bruste

Gid Du maa dannes saa at Dyden faaer

ved Dig

Et deyligt Billede, et varigt Himmerig!