↩

Tvillingerigets

Glæde-Sang

paa den af Norden

Høystelskede ægte Landes Moder

Dronning

Juliane Marie

høistglædelige

Fødsels-Fest

den 4 September 1772.

Nynnede for at Synges, som:

Min Philander, Tiden minder.

Kiøbenhavn, trykt og findes tilkiøbs hos J. N. Thiele boende i store Helliggeiststræde.

2
3

1. Glade Døttre! muntre Sønner! Landets Styrke! stemmer op i Dag, Himlen hørte vore Bønner,

Juliane streed og vandt vor Sag, Dyden selv jo Hende styrked,

Klog Forsigtighed vejledede,

Gud, som Hun har stedse dyrked, Hendes Forsæt her forfremme.

2.

Denne dyre Himmel-Gave,

Som har frelset tvende Rigers Folk. Vil vi her et Offer lave:

Glade Tunger her er Hiertets Tolk, Himmelen i Dag os giver

Vor fornyed Moder nu paa nye, Det vor Siel og Lyst opliver,

Driver bort vor Modgangs tykke Sky.

4

3.

Den Judit, som tvende Riger

Frelste just da Nødens Tid var nær, Fylder Aar i Dag, o! viger

Bort al Nød, al Sorg, Bekymringer! Udi Aarets første Maaned

(Den vor Norden aldrig glemme kan) Glædens Sol var nesten graaned,

Men ak see? visaae vor Zeptermand.

4.

Juliane Værket førte

Med sin dyrebare Friderich,

Da De bad, Dem Himlen hørte Kongen, de og vi, vor Ønske fik. Men i Dag til Landets Glæde,

Ja til heele Verdens reene Fryd, Hun et nyt Aar skal indtræde.

Glæde-Harpens Strænge høit nu Lyd.

5

5.

Evig Julianes Minde

Skal i Norden ja i Verden staae, Vor Lovise vi her finde

Som os af Erindring ei kan gaa. Og vor frederige Konge

Vi i Dem erindrer os dertil. Stands ei Graad vor glade Tunge, Thi vor Christian vor Lykke vil.

6.

Hvem vel større Lykke haver

End vor Tvilling-Rige, som i Dag Seer tre dyrebare Gaver

Som paa Himlens Velbehag! Christian, Frid'rich, Juliane, Hvilke Tre dog Et i Dydens Fied, De har soeret Dydens Fane,

Ei saa yndig groer den noget Sted.

6

7.

Glade vi derfor vil stemme Vores Sang i Dag til Himmelen, Den vi vores Bøn vil fremme,

Giv en Dag som denne lidt igien! Held og Lykke, sunde Dage,

Krydde vores bedste Dronnings Liv Alt hvad Hun kan selv behage

Himmelen selv Hende naadigst giv. 8.

Giv o Gud! at Hun maa skue Christian saa lykkelig som god, At hans Fiender for ham grue,

Men hans Trone staae paa faste Fod. Ja lad Hende Glæde finde

I at see i Frid'rich Viisdoms Søn Gud ham fast til Dyden binde!

Det vi veed, er Hendes Hiertes Bøn.

7

9.

Hun som er en ægte Moder,

Elsker os som Hendes Børneflok At vi groer, som glade Poder,

Det er Hendes Hiertets Alt og Nok Landets Vel Gud derfor fremme,

Det kan fryde Julianes Siel. Himmelen den aldrig glemme

Kongens, Hendes, Friderichs, Landets Vel

10.

At Hun vil en Moder være

For vor Tvilling Rige, har Hun viist, Det er Hendes Fryd og Ære

Thi ved Landets Tab, Hun har forliist Vi derfor med glade Tunger

Synger om vor dyre Moders Liv. Med et dobbelt Echo siunger!

Himlen af sin Naade Amen giv!

8

Ønske.

II.

Gud velsigne Landets Moder!

Legge mange Aar til dette Aar, Yndig groe de dyre Poder;

Thi i deres Vært Hun Glæde naaer, Sildig Afkom hellig holde

Denne Dag, til hele Nordens Fryd! Modgangs sorte Skye ei volde,

Ondt at flye fra Hende, Herre byd.