Tanker fra Kiøbenhavn til Cronborg.
Kiøbenhavn, 1772. Trykt og faaes tilkiøbs hos A. F. Stein, boende i Skidenstrædet i No. 171.
2
3
✂ Du gik Mathilde! bort, — og skulde ey en Sang,
✂ Blant mange helliges. Din merkelige
✂ Gang.
✂ Du gik fra os, som Dig der aldrig undte
✂ ilde,
✂ Din Bortgang bøye maae selv Hiertet paa de vilde
✂ Naar de faaer høre at den Kronede Mathilde,
✂ Der var saa føyelig, som Dagen den er
✂ lang,
✂ Forloed den Stad, hvor man om Hendes Venskab Sang.
4✂ 2. Du vor Mathilde var saa kierlig og saa sød, De store med de smaae saa let Dit Venskab
✂ nød.
✂ Dit Kierlighedens Pant, Du blottede til
✂ mange.
✂ Ja og i Brude-Seng kan Bønder Dottre
✂ gange,
✂ Ved Dig — og Jomfruer med Kunstens
✂ beste Sange
✂ Dit Navn ophøye vil iblant Veninders
✂ Tal,
✂ Fordi Du hialp dem til Naturens søde
✂ Val.
✂ 3. Du gik til Cronborg Slot — hvorfor?
✂ Din Munterhed
✂ Og Kierlighed var Skyld, Du maatte reyse
✂ ned.
✂ Du Cronborgs Fæstnings Kunst i Øyesyn
✂ vil tage
✂ Du smager Kunstens Kraft Du bliver mange
✂ Dage
✂ Paa Cronborg — ja man spaaer: Du kommer ey tilbage,
✂ Til Kiøbenhavn; thi Cronborg alt har taget
✂ ind,
✂ Din Lyst og Munterhed, Dit Kierlighedens
✂ Sind.
5✂ 4. Du Cronborg Slot! med Ret bør kal- des lykkelig,
✂ Som vandt Mathildes Lyst, saasnart hun
✂ kom til dig,
✂ Vogt nu Mathilde vel! see til du aldrig
✂ glemmer
✂ Den Gunst, Hun viser dig, at Hun i dine
✂ Giemmer,
✂ Vil skiule sig og høyt dit Navns Ære fremmer,
✂ Da Cronborg aldrig nød den Ære at det
✂ var,
✂ Et Sted hvor Kronede saalenge blevet
✂ har.
✂ 5.
✂ Stræb Cronborg at du kan Mathildes Munterhed,
✂ Retskaffen muntre med dit dog saa muntre
✂ Sted,
✂ Mæt Hendes Øyne med Neptuni Riges
✂ Heldte
✂ Med Bølgerne, hvis Mod gaar løs paa Søefolks Teldte,
✂ Din muntre Dronnings Mod ved sligt skal
✂ ey hensmelte.
✂ Men vogt dig, at Hun ey at gaae fra dig
✂ faar Lyst
✂ Imod Neptuni Magt at vove Kiemper
✂ Dyst.
6✂ 6.
✂ Thi som jeg haver hørt, saa har Hun alt faat Smag
✂ Til Søes at fare, og der kommer snart en
✂ Dag,
✂ Paa hvilken Hun sig vil fra Cronborg Slot
✂ begive
✂ Og nogle Dages Tid blant Bølgerne fordrive,
✂ Indtil Hun Lander hvor Hun stedse vil
✂ forblive,
✂ Hvor Hun sin Residentz for altid have
✂ skal.
✂ Hvor nok af Tidsfordriv er for Mathildes
✂ Val.
✂ 7.
✂ Da ynker jeg dig ret du arme Cronborg Slot,
✂ Som nød den Ære og som havde det saa
✂ godt,
✂ At giemme Dronningen —- ja meer at see
✂ den Milde,
✂ Som smilede hos dig — den Kronede
✂ Mathilde,
✂ Da ynker jeg dig naar Hun fra dig reyse
✂ vilde,
✂ Og prøve den Seydlas, som Hun paa dig
✂ har seet,
✂ Da maae man sige at din Lykkes Haab blev
✂ beet.
7✂ 8.
✂ Men Dig Mathilde, som til Søes nu reyse vil,
✂ Skal Resten af min Sang bestemmet være
✂ til:
✂ Seyl lykkelig, saa at Du Lander i de
✂ Havne,
✂ Som Dig bestemmet er, som bedre Dig kan
✂ gavne
✂ End de forladte, som herefter Dig skal
✂ savne
✂ Og stræb af Din Seylads at høste Frug-
✂ terne,
✂ Som Dig bestemme kan en sand Fornøyelse. 9.
✂ Dit Vel Mathilde var os altid Hier-
✂ tekier,
✂ Du altid elsket blev og frygtet af enhver. Imens Du Moder var vi elskte Dig Ma-
✂ rhilde,
✂ Som Børn vi giorde alt hvad Du os bød
✂ og vilde
✂ I Gierning vise, at vi meente Dig ey ilde Men Dig og Kongen vel i alle Handlinger. Lev vel Mathilde! saa Dig ønskes af
✂ enhver.
8