? Dronning Caroline Mathildes Afskeeds-Tale til det Danske Publicum med Publici Giensvar.

Dronning

Caroline Mathildes

Afskeds-Tale til

det Danske Publicum

med

Publici Giensvar.

Kiøbenhavn

trykt hos Paul Herman Höecke 1772.

2

Under Melodie:

Allerdeyligste Climene & c.

1.

Jeg min Skiæbnes Tom maae følge, Faer nu vel du kiække Land!

Medens Øster-Søens Bølge Flyder ved din flade Strand,

Glem da aldrig din Mathilde,

Som din Dronning nyelig var,

Thi; at tænke, tale ilde,

Ingen Dansk vanæret har!

2.

Ach! ustadig blinde Lykke,

Hvor er du ey Stormen liig?

Som i Hast kan undertrykke,

Men naar den vil føye sig,

Den vort Haabets Skib kan føre Uforskyldt til Ønskers Strand,

Men naar du vil Modstand giøre,

Sig mig da hvo havne kand?

3

3

3. Du ey blot de ringe driller Med en u-indskrænket Vold,

Men du mellem hvert og spiller Med er kronet Hoved Bold;

Høyhed, Purpur, Kronens Ære,

Thronens Tryghed, Sceptrets Magt, Kan ey selv befriet være,

Naar du kun har Dommen sagt!

4.

Jeg maae selv et Vidne blive Paa hvor Høyhed tumles om, Skiæbne! skal jeg det vel skrive Ene paa din strænge Dom?

Eller mon man foraarsager,

Og selv Skiæbne skaber sig,

Men kun til Undskyldning, klager.

Og beraaber sig paa dig?

4

4

5.

Enten Skiæbne eller Lykke,

Eller jeg er Aarsag selv,

Det mit Hierte dog kan trykke,

Jeg maae sige dig Farvel!

Naar jeg kun et Blik vil sende Til min fordums Værdighed,

O! da maae jeg ret bekiende:

Siælen gruer sig derved!

6.

O! Farvel Du Nordens Ære Og forlad hvad jeg har brudt!

Jeg ey Din kan meere være;

Ulyksalige Minut!

Som for ævig mig har skillet,

Ædle Dannemark! fra dig,

O! naar denne Storm er stillet,

Tænk dog end Engang paa mig! —

5

5 Publici Giensvar.

Under samme Melodie:

I.

O! vor Dronning, vor Mathilde, O! Din Afskeed gaaer os nær,

Blev Du her saa langt vi vilde,

Var Du ævig blevet her!

Kan Du ey vor Dronning være,

Vi erindre dog Du var;

Nedrighed skal ey vanære

Den Dig Eengang lydet har!

6

6 2. Skiønt den blinde Lykkes Vælde, Og den grumme Skiebnes Dom, Kan saa let et Ceder falde,

Som en Nelle kaste om,

Dog er Skiæbnen for det meste Følger af vor Giernings Plan; Vælges viiselig den beste,

Skiæbnen intet virke kan. 3.

Giennem Skyen selv frembryder Glimten af Din Æres Soel! Skiønt Du ey som Dronning byder Paa den Danske Konge-Stoel, Vi den Tid dog ey forgiette,

Da Du elsket derpaa sad;

Og vi skal med Flid udslette Det, som kun opvækker Had.

7

7 4. Mathilde! o vort Hierte Var saa elskovsfuldt mod Dig! Du var den, som vi begierte, Haab og Ønsker smigred sig. Er vel Danmarks Lykke fremmet Fra det kiere Engelland?

Mon Lovise er forglemmet:

Mon den Engel glemmes kan?

5.

Ja, farvel, farvel, Mathilde!

Tænk kun paa det Danske Folk Engang, aarle eller silde.

Du selv være skal den Tolk, Som al Verden skal fortælle:

At naar Elskov, Troe til Død Kan en Underdan besiæle,

Saa er han i Danmark fød.

8

8

6.

Vi skal altid paa Dig tænke Og den Printz som Du har fød, Vi med dobbelt Maal skal skiænke Troe og Pligter til vor Død!

Faer nu vel, Dig Himlen følge!

Kongens og Din Afkom staae Medens Øster-Søens Bølge

Kan paa vores Strand-Bred slaae.