Uddrag fra Christelige Følelser udi hellige Sange paa disse alvorlige Tider; i sær paa begge Grævernes Siele-Forfatning. Samt nogle oversatte Psalmer af Klopstock og Gellert og Dronning Caroline Mathildes Psalme; ved Morten Hammer Pastor Helsinge & Valbye.

Grunden til udtrykte Følelser i Grævernes Sange kan ey være uden det altid skuffelige Rygte, som derhos taaler alt for mange Modificationer inden det naaer min lykkelige Afkrog; saa retfærdiggiøres, eller dog undskyldes, derved de brugte Udtryk i sær i Græv Brandts Sang, som tilvisse stødte mig selv, men ere uforandrede Ord af ham; De paa Grund: af fast hele Hoved-Stadens Vidnesbyrd ere lagte i Munden. — Gud give! denne min Ungdoms Ven eller Patron (som jeg i hans forhøyede Værdighed ey har tordet opvarte, af Frygt ey at kunne tilbageholde mine Medynks-Taare) give Gud! han nu maatte finde sig stødt, ved mueligt at beskue sig selv i dette hans eget Spejl! thi da naaes desfør min dobbelte Hensigt: at redde Guds Ære og Synderens Siel. — Ja da skulle og,