Gustav Ludvig Wad, 1854-1929 Uddrag fra Breve fra Greve Christian Rantzau til Hans Gram

Med St. Knuds Kloster fulgte en Fortrædelighed, nemlig en Proces, som Generalinde Dewitz i Aaringer havde ført med Magistraten som St. Knuds Kirkes Forsvar om de Klostret i Kirken tilkommende Stole. En Commissions-Dom af 23. September 1741 blev indstævnet for Højesteret, der omsider 11. April 1747 stadfæstede den, hvorved der tilkjendtes Rantzau Retten til syv Stole, i hvilke der maatte være rigelig Plads til ham med Familie og Domestikker; thi 2 vare »af de lange Fruentimmerstole« og 5 »af de lange Mandsstole«. For Resten tilbyttede Rantzau sig 1755 efter Kirkens Restaurering et Pulpitur paa nordre Side til Af- betjening for sig og høje Familie mod de fleste af disse Stole, et Arrangement, der ikke var kommen i Stand uden adskillige Vanskeligheder fra begge Sider. 2 At der ved den omtalte Restaurering af St. Knuds Kirke ikke blev faret endnu voldsommere frem ved Ødelæggelsen af dens Monumenter, end der des værre blev, skyldes tildels Rantzau, der ligesom sin Collega i Stiftsøvrigheden, Biskop Chr. Ramus, havde de historiske Interesser og den Pietet, som Byens Magistrat savnede. 3