Gustav Ludvig Wad, 1854-1929 Uddrag fra Breve fra Greve Christian Rantzau til Hans Gram

Forholdene i Odense og Fyen have naturligvis passet Rantzau langt bedre end de ham fremmede norske; og den lange Aarrække han styrede sit Stift, inden han som 77aarig Olding opgav Embedet, tyder ogsaa paa, at han har befunden sig vel ved sin Virksomhed. At han af Kjøbstædernes Magistrater blev budt velkommen i de mest underdanige og smigrende Expressioner, følger af sig selv, 4 og der foreligger Intet om, at han ikke hele sin Embedstid nød ubetinget Anseelse; men der er fra det 18. Aarhundrede kommet saa lidt til Nutiden af private Optegnelser fra Odense og andre Steder i Fyen af lokalhistorisk Indhold, at man vistnok forgjæves vil lede efter fyenske ikke-officielle samtidige Udtalelser om ham som Embedsmand. Gaar man de fyenske Archiver igjennem, vil man finde talrige Vidnesbyrd om den Orden og Accuratesse, der kjendetegner hans samvittighedsfulde Administration; de fattige Nærings- og Handelsforhold i flere af Kjøb- stæderne, Borgerskabernes indbyrdes Kævlerier og de talløse Klager fra Borgerne, berettigede og uberettigede, kunde give ham nok at tage Vare; »de fattige Betjente i Kjøbstæderne«, nemlig Retsbetjente, som vare meget ringe aflagte, havde en god Forsvarer i deres Stiftsbefalingsmand, der med Omhu vaagede over, at der ikke fragik dem noget af deres Accidentser ved Skifter. 5 Uorden taalte han ikke, og hvis Nogen krydsede hans Planer eller ikke holdt sig hans Ordrer efterrettelig, udsatte de sig for alvorlig Tilrettevisning, endog i særdeles skarpe Udtryk. Nogle s. 14Prøver paa hans Embedsbreve af saadant Indhold ville bedst vise dette 1. I Henhold til Indberetning fra Borgmesteren i Svenborg havde Rantzau tilskrevet Byfogden, Hans Adolph Tanck, om at tage Dom over nogle Borgere, der stode i Restance med Indkvarterings-Skat. Paa Indkvarteringskassens Vegne udstedte Borgmesterens Fuldmægtig, Christian Bagger, Stævning under eet til Vedkommende i Steden for til hver enkelt, en Fadaise, der paadrog ham følgende eftertrykkelige Tilrettevisning af 4. Februar 1756: »Enten I ikke har kunnet eller ikke har villet forstaa min til Byfoged Tanck om Indkvarterings Restancen for Aar 1745 ergangne Resolution af 3. December sidstleden, kan jeg ikke sige; men det ved jeg, at derved ingenlunde er befalet, at samme Restance under eet Stævnemaal hos Vedkommende kunde eller skulde indtales, og jeg er forsikret om, at derudi ej findes det ringeste, som kan give et fornuftigt Menneske Anledning til at gjøre saadan Slutning.«