Gustav Ludvig Wad, 1854-1929 Uddrag fra Breve fra Greve Christian Rantzau til Hans Gram

Som ovfr. omtalt beholdt Rantzau ikke de Ejendomme, hans første Hustru havde bragt ham; ligeledes afhændede han Odden og Stensbæk i Jylland, som han havde kjøbt af sin Svigerfader, Gehejmeraad Plessen 6. Derimod tilkjøbte han sig 1770, Aaret før sin Død, Krengerup i Nabosognet til Brahesborg. Sine Arvegodser i Jylland sikrede han sin Slægt Ejendomsretten til, idet han 1756 ved kongeligt Lensbrev af 10. September oprettede Rosenvold, Asdal og det halve Hammelmose samt noget Strøgods i Jylland og Sjælland til et saakaldet greveligt Forlods, i alt omtr. 1265 Tdr. Hartkorn 7.