Gustav Ludvig Wad, 1854-1929 Uddrag fra Breve fra Greve Christian Rantzau til Hans Gram

s. 7Kort efter sin første Hustrus Død havde Rantzau (11. August 1724) erhvervet kongl. Bevilling til at sidde i uskiftet Bo og et Aar senere, da han formodentlig havde fattet Beslutning om paa ny at stifte Familie, fik han (17. August 1725) Bevilling til at skifte med Samfrænder om den Arv, som hans Søn kunde tilkomme efter sin Moder. Ved det den 9. Januar 1726 paa Brahesborg sluttede Skifte, der overværedes af Rantzaus Broder, Grev Frederik Rantzau — der snart efter døde — og Gehejmeraad Christen Thomesen Sehested, blev der tilkjendt Otto Manderup Rantzau i mødrene Arv 20,000 Rd. Kroner og Hovedgaarden Voldbjerg ham for denne Sum som et første Prioritets Pant udlagt, indtil skadesløs Betaling for mødrene Arven kunde følge; der skulde ingen Rente svares Otto Manderup inden hans fyldte 18 Aar. 1