Gustav Ludvig Wad, 1854-1929 Uddrag fra Breve fra Greve Christian Rantzau til Hans Gram

Der kan ikke være Tvivl om, at han som en ærekjær og samvittighedsfuld Mand har bestræbt sig for at sætte sig ind i Norges ham saa fremmede Forhold; men desuagtet synes hans Virksomhed ikke at have efterladt sig mærkbare Spor. »Den norske Nation — skriver Carl Deichman ⁴Holm, Danmark—Norges Hist, II, 288 ff. — har Intet at klage paa ham; men da han Intet kunde udrette, tabte han Noget af sin Indflydelse hos den, end- skjønt han var en populær Herre, som gav Enhver, hvad dem tilkom, og holdt et artigt Hus og aabent Taffel«. Den Gjæstfrihed, som hans Rigdom og hans venlige Sindelag gjorde det let for ham at udfolde, kunde jo kun vinde Nordmændene; lad saa være, at En og Anden har holdt sig op over, at Grevinden yndede at kalde sig Vice-reine de Norvège. Da han første Gang paa Embeds Vegne, som det hedder, naadigst behagede personligen at antræde sit høje Præsidium i den kongelige Overhofret paa Akershus Slot 10. Februar 1733, blev han hilset med en s. 9skjøn Velkomsttale af Procurator ved Retten Henrik Lange, der skildrer den nordiske Astræas Glæde over at modtage ham. ¹Kongl. Bibl., Gl. Kgl. Saml. Fol. Nr. 1107.