Planten

✂ Stille staar jeg i Solens Skin,
just som jeg fik mig et Plantesind,
glemmer hver Sorg og Skade.
Hovedet lægger jeg lidt paa skraa,
Legemet strækker jeg op paa Taa,
lader Straalerne bade.

✂ Planterne gøre jo ligesaa,
Stængelen og Blomsternes Blade.

✂ Varmt det risler til Foden ned,
er som jeg folder mig ud derved,
just som jeg før var mindre.
Stilk og Blomst bliver fyldt med Saft,
føler en sagte og sikker Kraft,
vaagner til Liv i sit Indre.

✂ Den har vi ikke i Vinter havt,
den kan vi knapt nok erindre.

✂ Mellem Planter, der bundet gror,
er jeg en vandrende Vækst paa Jord,
søger, hvor Solguld flyder.
Se, jeg stanser min rappe Fod.
Sol, giv mig Sol af din Overflod,
mere! oh, mer! jeg nyder.

✂ Kærlige Sol, i Din Strøm slaar jeg Rod,
knoppes og blomstrer og skyder.