Rode, Helge Gule og hvide Baade

Gule og hvide Baade

Gule og hvide Baade
i Solnedgang sig soler.
Der drømmer unge Piger
i blaa og røde Kjoler.
Ser saa langt over Havets Spejl,
fjernt gaar Brisen med hvide Sejl.

Gyldne og Sølverbaade
i blide Dønninger gynger.
Toner dirrer fra Kysten.
Klaveret klager og synger

I Aftenens gyldne Glorie
med Sang over Sø og Skær
er Hjerternes Længsel sær.

Det er den gamle Historie:
Vi længes mod En, vi har kær.