↩
Sletten
✂
Den store, grønne Slette,
den har sit eget Sprog,
den taler os tilrette,
og den er øm og klog.
✂
Den taler mildt om Grøde
af rig Sørgmodighed,
den hvisker om de Døde,
der fik i Døden Fred.
✂
Den store, grønne Slette,
i Aftensol forgyldt,
med Taarer milde, lette,
har den Dit Øje fyldt.