Forbi

✂ Dagen havde vist Lys og Sang.
Intet saa de. Det var forbi.
Ræk mig Haanden for sidste Gang!
Sagte lukkedes Porten i.

✂ Ene gik han i Vrimlen nu,
tusind Mennesker gled forbi.
Ene er baade jeg og Du!
ene er de vel alle de.

✂ Dette saa han, da hun gik bort:
Mændene slæbte sig kedsomt frem.
Panderne furet af Ondt og Haardt,
Trætte de gik til de triste Hjem.

✂ Alle de unge Menneskers Blik
røbede Elskovens bitre Kval.
Hjerterne vred sig, som der de gik,
Ensom, Haabløs og Syg og Gal.

✂ Børnene slentrede hjem igen,
trætte af Leg uden Frugt og Frø.
Alle de bøjede gamle Mænd,
blev med ét saa angst for at dø.