↩
Oh, Søvn
✂
Du hvis Kys er blødere end Kvindernes Mund,
Du, der dulmer Smerten og gør den Syge sund.
Oh, Søvn, vor gode Ven!
✂
Du, der hyller i Fløjl den, der hviler paa Sten,
Du, der vasker en skyldtung Samvittighed rén.
Oh, Søvn, vor gode Ven!
✂
Du, der løfter fra Skuldren Bekymringens Aag,
Du, der smiler ad Rædselen rolig og klog.
O, Søvn, vor gode Ven!
✂
Du, der stanser Sekundernes slæbende Skridt,
som Du stanser Sekundernes jagende Ridt,
Oh, Søvn, vor gode Ven!