Stjernenatten

✂     Nat om Alverden!
Kloder i Smelten og Kloder i Hærden,
    Stjerne-Systemer,
Dybets utallige Ild-Diademer,
alle de snurrende Gnister i Himlen.

✂     Ud i det høje
ser jeg som Trold med et Trealens Øje.
    Ind i det sorte
vender jeg Blikket, og Nuet er borte.
Straalende Verdnerne slaar mig i Møde.

✂     Frem sig at svinge
ser jeg Saturn med dens Maaner og Ringe.
    Verdener vaage
ru i Orions forrygende Taage.
Spindelvæv hænger i Afgrundens Kroge.

✂     Aldrig ved Randen -
evigt jeg møder kun Mørket og Branden.
    Virkeligheden
blotter sin Ild, at jeg bedre kan se den,
nærmer sig vildt fra en Himmel som Graven.

✂     Vildsomt at vide,
mangen en Jord har nu Skyerne hvide.
    Natten fordølger
talløse Reder med Bjerge og Bølger.
Dage i alle Fortærelsens Farver.

✂     Helveder tindre
midt i den sorte Fortabelses Indre,
    ødsler med svimle
Drømme om salige Guder og Himle -
Virkeligheder i Vidder af Glemsel.

✂     Morgenens Rande
brænder sig frem over Have og Lande.
    Og mens vi stænge
Døren for Mulmet paa Marker og Enge,
strømmer nu Asiens Piger af Senge.