Før Daggry

✂ Det er silde paa Nat i sildig Høst.
Dybt sover Vande og Vinde.
Gryets Kilder fjernt i Øst
begynder snart at rinde.

✂ Under Himlen hænger det hornede Næ,
det magre Næ,
smygende ind imod Busk og Træ
et livstræt Lys -

✂ Et Lys, der hviler sig mildt og mat
Side om Side med tunge Skygger
tyst i Stilhed og Nat.

✂ Dorske Stjerner med søvnigt Skin
bier paa Dagens Komme,
paa Solens Vagt.

✂     I Bakkefodens Grønning,
    der har jeg lagt mig ned.
    Langs Muld og Mur og Mønning
    ligger den svale Fred.
    Og kun mit Hjertes Dønning
    slaar højt mod Stilheds Bred.

✂           Jeg føler, at Lyset det trætte
          og Skyggen den løndomsfulde
          har lagt sig tyst til Rette
          paa mit Ansigt som paa Mulde. -
              Her driver jeg og Jorden hen
              i et Stænk af Evighed.