En Løvfaldsdag

✂ Højt i Skovens Toppe
slider Jordens Blæst.
Dybt i Skovens Dale
Sol og Stilheds Fest.

✂ Bunden dækt med Laser
af Skærsomrens Dragt -
skønne syge Farver,
Dødens arme Pragt.

✂ Under Blæstens Lydhvælv,
Grenes Knirk og Pib,
sidder jeg og drømmer
som et sunket Skib.

✂ Vindens tætte Susen
tvinger sig mod Syd.
Ned til mig det tabte
drypper uden Lyd.

✂ Højt jeg hører Livets
mødige Vokal,
sidder selv og smiler
som i Glemsels Dal.

✂ Over mig gaar Tidens
hvileløse Strøm.
Bundens Lys og Skygge
er som dødes Drøm -

✂ Gamle Dages Solskin,
tusindaarig Fred,
her, hvor alt det tabte
saligt synker ned.