Stormfuld Vinternat

✂ Vinterstormen
er skarp som Hjerteveen.
Alle Vaar-Evnerne
sover under Sneen.

✂ Vinternatten
er naadeløs i Norden,
stænger haardt for dem,
der sover under Jorden.

✂ Livløs Maanen
skinner os til Døde,
skinner saa inderligt
gudsforladt og øde.

✂ Hærdet Glemsel
af gamle Veer lyser,
af afsjælet Smerte,
mens Jordskorpen fryser. -

✂ Dødeligt skønne
maaneklemte Klage
af milelange Storme
i nøgne Træer og Tage!

✂ Synger du ej
af en virkelig Smerte,
hvor kan du da saadan
gaa os til Hjerte?

✂ Engang veed vi
den tynde Stilhed kommer,
Majmaaneds Afmagt,
Juni uden Sommer.

✂ Ak, Tiden skynder sig
alt, hvad den mægter,
med at faa Mulddynen
over alle Slægter.

✂ Verden taber Varmen.
Solen, vi har dyrket,
kaster sin sidste
Lue bort i Mørket. -

✂ Nu skinner Maanen
manende paa Sneen.
Vinterstormen
er skarp som Hjerteveen.