Aaret i Danmark

✂     Paa Danmarks Mulde
    Sne og Vinterkulde
og lange Nætter længe skjuler Skatten.
    Og onde Vinde vifter
    ved Maaneskifter.
Og Hundestjernens Ild gaar gennem Natten.

✂     Hør Blæsten tuder:
    »Der er ingen Guder!«
Men Himlen tynger Hytten, truer Borgen.
    Og Barnet ser fra Puder
    de frosne Ruder,
et Dødens Eden i den røde Morgen.

✂     Men Regnbu'skæret
    staar en Dag i Vejret,
det alle Vaarens Farver vildt forjætter.
    Og Sang fra Fugletunger -
    og Fugleunger
og Korn velsigner Danmarks lyse Nætter.

✂     De klare Kilder
    sig i Græs forvilder,
og Kvæget staar i Tøjr til alle Sider.
    Mens Barnet gaar ved Grøfter
    og grønne Kløfter
og plukker Blomsterne i Lykkens Tider.

✂     Fra svungne Leer
    suser svage Veer,
men Slæt og Høst af Døden dufter sødligt.
    Og hjem langs Hegn og Dige
    gaar Karl og Pige,
mens alt i Solnedgangen smægter rødligt.

✂     Paa Danmarks Mulde
    Somrene er fulde
af Solens og af Jordens Gudegaver.
    Og Mand og Hustru hviler
    en Stund og smiler,
hvor Æblet hænger tungt i Bondehaver.

✂     Mod Danmarks Rige
    Bølgens Buer stige.
Det mumler ind fra Verdens frie Vande.
    De styrket har saa mangen
    med Vuggesangen
imellem Danmarks Land og alle Lande.