Indhold
-
Rigsdalers-Sedlens Hændelser
- Rigsdalers-Sedlens Hændelser*). Nr. 1.
- Riøsdalers-Sedlens Hændelser. Nr. 2.
- Riøsdalers-Sedlens Hændelser. Nr. 3.
-
Rigsdalers-Sedlens Hændelser.
Nr. 4.
- Ellevte Kapitel. Prænumerationsplan paa det fjerde Oplag af dette Skrift.
- Tolvte Kapitel. Levnedsbeskrivelsen.
- Trettende Kapitel. Kjøbmands-Katekismussen *).
- Fjortende Kapitel. Bevis paa Sandheden af det store Ordsprog: Sic vos non vobis fertis aratra boves.
-
Rigsdalers-Sedlens Hænndelser.
Nr. 5.
- Femtende Kapitel. Fortalen Nr. 2.
- Sextende Kapitel. Forklaring over, hvad denne Fortale vil sige.
- Syttende Kapitel. Fortsættelse af Levnedsbeskrivelsen.
- Attende Kapitel. Hvori jeg hølder mig til Historien, uden sunderlig at skeje ud.
- Nittende Kapitel. Hvori alt det fortælles, som staar i den sidste Mening i det forrige Kapitel.
- Rigsdalers-Sedlens Hændelser. Nr. 6.
-
Riøsdalers-Sedlens Hændelser.
Nr. 7.
- Tre og tyvende Kapitel. Forvalterens Historie.
- Fire og tyvende Kapitel. Søm ikke er stort bedre end det forrige.
- Fem og tyvende Kapitel. Prøver paa Junker Lapses Udenlandsreise. (Junkeren hedder Jeg i dette Kapitel.)
- Sex og tyvende Kapitel. Hvori jeg hedder jeg igjen, saa længe søm Sammenhængen vil tillade det.
- Rigsdalers-Sedlens Hændelser. Nr. 8.
- Riøsdalers-Sedlens Hændelser. Nr. 9.
- Rigsdalers-Sedlens Hændelser. Nr. 10.
-
Riøsdalers-Sedlens Hændelser.
Nr. 11-13.
- Syv og tredivte Kapitel. Om Trekort og Medlidenhed.
- Otte og tredivte Kapitel. Akademiske Førelæsninger.
- Ni og tredivte Kapitel. L'Académie des Inscriptions.
-
Virtuosen
- Personerne:
- Første Scene.
- Nuden Scene.
- Tredje Scene.
- Fjerde Scene.
- Femte Scene
- Sjette Scene.
- Syvende Scene.
- Ottende Scene.
- Niende Scene.
- Tiende Scene.
- Ellevte Scene
- Tolvte Scene.
- Trettende Scene.
- Fjortende Scene.
- Femtende Scene.
- Sextende Scene
- Syttende Scene.
- Attende Scene.
- Nittende Scene.
- Fortale til denne anden Udgave.
-
Riøsdalers-Sedlens Hændelser.
Nr. 14.
- Et og fyrretyvende Kapitel. Begynder med Fysiognomien, og ender med Stratenrøvere.
- To og fyrretyvende Kapitel. En græsselig Ulykke.
- Tre og fyrretnyvende Kapitel. Om revne Ansigter, Komedier og Vattersot.
- Fire og fyrretyvende Kapitel. Et Postskriptum, som ikke hører til mine Hændelser.
- Fem øg fyrretyvende Kapitel.
- Riøsdalers-Sedlens Hændelser. Nr. 15.
- Rigsdalers-Sedlens Hændelser. Nr. 16.
- Recensenten paa sit Vækstad
- Politiquen
- Bilager.
-
De Vonner og Vanner
- Persønerne.
- Første Akt.
- Anden Akt.
- Tredje Akt.
- Første Scene.
- Anden Scene.
- Tredie Scene.
- Fjerde Scene.
- Femte Scene.
- Sjette Scene.
- Syvende Scene.
- Ottende Scene.
- Niende Scene.
- Tiende Scene.
- Ellevte Scene.
- Tolvte Scene.
- Trettende Scene.
- Fjortende Scene.
- Femtende Scene.
- Sextende Scene
- Syttende Scene.
- Attende Scene
- Nittende Scene.
- Tyvende Scene
- En og tyvende Scene.
- To og tyvende Scene
- Fjerde Akt.
- Femte Akt.
- Politisk Dispache
- Sprog-Granskning
- Den pæne Mand
- Impromptu
- Almindelig Folkesang
- Selskabs-Sang. Den 25de September 1790
- Sang indsendt fra Jagten til Gammel Kjøgegaard d. 22 Oktober 1790
- Til Hr. Riegels paa hans Bryllupsdag. (1790)
- Vise. 1791
- Vise for Oktober 1791
- Vise den 31. Januar 1792. (I Anledning af Kongens Fødselsdag d. 29. Januar)
- Pyrenæer-Marsch
- Vise 1792
- Vise i Anledning af den W. Januar 1793. (Kronprinsens Fødselsdag)
- Vise i Anledning af den 29 Januar 1793
- Vise paa den bedste Faders Fødseldag, den 29. August 1793
- Vise, bestemt for en Fuglekonge, den Dag, han blev afsat
- Drikkevise
- Marseillanernes Marsch. (Fri Oversættelse.)
- Vise. (1794.)
- Vise den 2. Juni 1794
- Vise den 14. Juni 1794
- Min politiske Omvendelse. Hymne til 'Folkevennen'
- Vise den 29. August 1794
- Frihed, Lighed og Venskab. Vise for det venskabelige Selskab 1794
- Laterna Magica
- Barnedaabs-Vise. (1795.)
- Epigram
- I en Venindes Stambog. (1796 eller 1797.)
- Vise. Efter Kellgren. (1797.)
- Vise den 5. Januar 1797
- Es kann nicht so bleiben.
- Vise. (Tit til Harmoniens Ros
- John Ryghs Stambog, da han var bleven Foged i Saltens Fogderi i Nordlandene. (1799.)
- Epigram (1)
- Epigram (2)
- Under Skuespiller fr. Schwarz' Portræt
Alle forekomster
↩ Faa, ja meget faa ere de, der kunne taale at være alle, lige til de mindste, af deres Handlinger bekjendt, tillige med de i deres egne Tanker skjulte Drivefjedre, der ved adskillige Lejligheder har bestemt dem til at vandre lidet uden for den strænge Redeligheds Grænser. Savnes et eller andet heraf, angives en eller anden Aarsag urigtigen, strax hvisker en hev, en anden der: "Det er et sminket Theateransigt, man viser os, og ikke Mandens eget. Saaledes ser han ikke ud; Manden maskerer sig: nu fortjener han at vises med sit blotte Ansigt;" og strax ere der ti for én, der med Safran i Munden aander paa os saa længe, til vores sminkede Ansigt bliver gult, eller og klipper Ørebaandet itu paa Masken, saa den falder ned over vores Ansigt; og ve den, paa hvis Hud der da findes det mindste Kopar! Strax hør man tusende Aarsager til at underrette Verden om de Ting, som Biografen troede ikke at være andre bekjendt end netop sig selv, eller dog i det mindste formodede at være glemte. Snart er man fornærmet og vil hævne sig; snart mangler man Materie og kan ikke leve uden at skrive; snart er det Had, snart Misundelse, snart den pure Ondskab, der frembringer dokumenterede og yderligere dokumenterede Beviser imod Forfatteren. Denne maa forsvare sig, og naar man da ingen ren Fod har at staa paa, saa endes Legen gemenlig med, at begge Parter prostituere sig; og da hedder det: si tacuisses &c. - Den Mand, hvis Hændelser skal more og tillige undervise Publikum, maa desuden uundgaaelig have udmærket sig fra en god Side; da kan endogsaa hans Svagheder blive lærerige; men ikke enhver Dosmer og Slyngel maa være saa tosset eller fræk at bebyrde Publikum med sin enten intet betydende eller endog ofte skandaløse Levneds-Historie. Naar man smiler, eller, kanske ædlere, sukker over en Reisers *Si tacuisses (philosophus mansisses). Hvis du havde tiet, vilde du være vedbleven at giælde for en Vismand - Reiser, den ved sin latterlige "fyrgterlige Ildebrands Historie" 1784 og sin ikke mindre latterlige "Livs, Levneds og Forfølgelses Historie" (1786, bekjendte Stadskirurgus i Kjøbenhavn 3 Daarlighed, saa dømmer man Sigvard Lyche uden Skaansel med Haarskærer Schwindt*) til en evindelig Strambux for sin Frækhed.