Heiberg, P. A. Uddrag fra Rigsdalers-Sedlens Hændelser

↩ Faa, ja meget faa ere de, der kunne taale at være alle, lige til de mindste, af deres Handlinger bekjendt, tillige med de i deres egne Tanker skjulte Drivefjedre, der ved adskillige Lejligheder har bestemt dem til at vandre lidet uden for den strænge Redeligheds Grænser. Savnes et eller andet heraf, angives en eller anden Aarsag urigtigen, strax hvisker en hev, en anden der: "Det er et sminket Theateransigt, man viser os, og ikke Mandens eget. Saaledes ser han ikke ud; Manden maskerer sig: nu fortjener han at vises med sit blotte Ansigt;" og strax ere der ti for én, der med Safran i Munden aander paa os saa længe, til vores sminkede Ansigt bliver gult, eller og klipper Ørebaandet itu paa Masken, saa den falder ned over vores Ansigt; og ve den, paa hvis Hud der da findes det mindste Kopar! Strax hør man tusende Aarsager til at underrette Verden om de Ting, som Biografen troede ikke at være andre bekjendt end netop sig selv, eller dog i det mindste formodede at være glemte. Snart er man fornærmet og vil hævne sig; snart mangler man Materie og kan ikke leve uden at skrive; snart er det Had, snart Misundelse, snart den pure Ondskab, der frembringer dokumenterede og yderligere dokumenterede Beviser imod Forfatteren. Denne maa forsvare sig, og naar man da ingen ren Fod har at staa paa, saa endes Legen gemenlig med, at begge Parter prostituere sig; og da hedder det: si tacuisses &c. - Den Mand, hvis Hændelser skal more og tillige undervise Publikum, maa desuden uundgaaelig have udmærket sig fra en god Side; da kan endogsaa hans Svagheder blive lærerige; men ikke enhver Dosmer og Slyngel maa være saa tosset eller fræk at bebyrde Publikum med sin enten intet betydende eller endog ofte skandaløse Levneds-Historie. Naar man smiler, eller, kanske ædlere, sukker over en Reisers *Si tacuisses (philosophus mansisses). Hvis du havde tiet, vilde du være vedbleven at giælde for en Vismand - Reiser, den ved sin latterlige "fyrgterlige Ildebrands Historie" 1784 og sin ikke mindre latterlige "Livs, Levneds og Forfølgelses Historie" (1786, bekjendte Stadskirurgus i Kjøbenhavn 3 Daarlighed, saa dømmer man Sigvard Lyche uden Skaansel med Haarskærer Schwindt*) til en evindelig Strambux for sin Frækhed.