Vise den 29. August 1794.

Mel.: At høre Fjanters tomme Ros.

✂ Her Vinen skjænket staar paa Bord,
de Gjæster vente kuns et Ord,
som dem skal sige, hvem til Ære
den Skaat skal være.

✂ Den ej for nogen Konge er;
den ædle Tid den er ej mer,
da Folket bad og kanonerte,
naar han laxerte.

✂ Og ej for Jordens største Mand;
hvor er, hvor bor, hvor findes han?
Maaske han, naar vi paa ham titte,
er lille bitte.

✂ Ej selv for ham, der er saa stor,
om man tør tro de Briters Ord;
vi véd jo, at han burde hænge
for polske Penge.

✂ Ej er den Skaal for Adlens Fald;
for os den gjærne leve skal,
naar ikkuns Fanden naadigst henter
dens Pergamenter.

✂ Ej er det Dværgen Schirachs Skaal;
naar drak man Sundhed for en Aal?
han længe nok foragtet leve
og blive Greve!

✂ Der er ej heller Coborg ment;
han lærer nok, endskjønt for sent,
at fra de laadne Friheds-Trolde
sin Næse holde.

✂ Ej Republikens Skaal det er;
vi se saa mange Skjælmer der.
Den stedse dog - om der er flere -
guillotinere!

✂ Nej, du, vor gode Fader, skal
lykønskes med en fuld Pokal;
for dig vi vores Glas udstikke,
din Skaal vi drikke!