Indhold
-
Rigsdalers-Sedlens Hændelser
- Rigsdalers-Sedlens Hændelser*). Nr. 1.
- Riøsdalers-Sedlens Hændelser. Nr. 2.
- Riøsdalers-Sedlens Hændelser. Nr. 3.
-
Rigsdalers-Sedlens Hændelser.
Nr. 4.
- Ellevte Kapitel. Prænumerationsplan paa det fjerde Oplag af dette Skrift.
- Tolvte Kapitel. Levnedsbeskrivelsen.
- Trettende Kapitel. Kjøbmands-Katekismussen *).
- Fjortende Kapitel. Bevis paa Sandheden af det store Ordsprog: Sic vos non vobis fertis aratra boves.
-
Rigsdalers-Sedlens Hænndelser.
Nr. 5.
- Femtende Kapitel. Fortalen Nr. 2.
- Sextende Kapitel. Forklaring over, hvad denne Fortale vil sige.
- Syttende Kapitel. Fortsættelse af Levnedsbeskrivelsen.
- Attende Kapitel. Hvori jeg hølder mig til Historien, uden sunderlig at skeje ud.
- Nittende Kapitel. Hvori alt det fortælles, som staar i den sidste Mening i det forrige Kapitel.
- Rigsdalers-Sedlens Hændelser. Nr. 6.
-
Riøsdalers-Sedlens Hændelser.
Nr. 7.
- Tre og tyvende Kapitel. Forvalterens Historie.
- Fire og tyvende Kapitel. Søm ikke er stort bedre end det forrige.
- Fem og tyvende Kapitel. Prøver paa Junker Lapses Udenlandsreise. (Junkeren hedder Jeg i dette Kapitel.)
- Sex og tyvende Kapitel. Hvori jeg hedder jeg igjen, saa længe søm Sammenhængen vil tillade det.
- Rigsdalers-Sedlens Hændelser. Nr. 8.
- Riøsdalers-Sedlens Hændelser. Nr. 9.
- Rigsdalers-Sedlens Hændelser. Nr. 10.
-
Riøsdalers-Sedlens Hændelser.
Nr. 11-13.
- Syv og tredivte Kapitel. Om Trekort og Medlidenhed.
- Otte og tredivte Kapitel. Akademiske Førelæsninger.
- Ni og tredivte Kapitel. L'Académie des Inscriptions.
-
Virtuosen
- Personerne:
- Første Scene.
- Nuden Scene.
- Tredje Scene.
- Fjerde Scene.
- Femte Scene
- Sjette Scene.
- Syvende Scene.
- Ottende Scene.
- Niende Scene.
- Tiende Scene.
- Ellevte Scene
- Tolvte Scene.
- Trettende Scene.
- Fjortende Scene.
- Femtende Scene.
- Sextende Scene
- Syttende Scene.
- Attende Scene.
- Nittende Scene.
- Fortale til denne anden Udgave.
-
Riøsdalers-Sedlens Hændelser.
Nr. 14.
- Et og fyrretyvende Kapitel. Begynder med Fysiognomien, og ender med Stratenrøvere.
- To og fyrretyvende Kapitel. En græsselig Ulykke.
- Tre og fyrretnyvende Kapitel. Om revne Ansigter, Komedier og Vattersot.
- Fire og fyrretyvende Kapitel. Et Postskriptum, som ikke hører til mine Hændelser.
- Fem øg fyrretyvende Kapitel.
- Riøsdalers-Sedlens Hændelser. Nr. 15.
- Rigsdalers-Sedlens Hændelser. Nr. 16.
- Recensenten paa sit Vækstad
- Politiquen
- Bilager.
-
De Vonner og Vanner
- Persønerne.
- Første Akt.
- Anden Akt.
- Tredje Akt.
- Første Scene.
- Anden Scene.
- Tredie Scene.
- Fjerde Scene.
- Femte Scene.
- Sjette Scene.
- Syvende Scene.
- Ottende Scene.
- Niende Scene.
- Tiende Scene.
- Ellevte Scene.
- Tolvte Scene.
- Trettende Scene.
- Fjortende Scene.
- Femtende Scene.
- Sextende Scene
- Syttende Scene.
- Attende Scene
- Nittende Scene.
- Tyvende Scene
- En og tyvende Scene.
- To og tyvende Scene
- Fjerde Akt.
- Femte Akt.
- Politisk Dispache
- Sprog-Granskning
- Den pæne Mand
- Impromptu
- Almindelig Folkesang
- Selskabs-Sang. Den 25de September 1790
- Sang indsendt fra Jagten til Gammel Kjøgegaard d. 22 Oktober 1790
- Til Hr. Riegels paa hans Bryllupsdag. (1790)
- Vise. 1791
- Vise for Oktober 1791
- Vise den 31. Januar 1792. (I Anledning af Kongens Fødselsdag d. 29. Januar)
- Pyrenæer-Marsch
- Vise 1792
- Vise i Anledning af den W. Januar 1793. (Kronprinsens Fødselsdag)
- Vise i Anledning af den 29 Januar 1793
- Vise paa den bedste Faders Fødseldag, den 29. August 1793
- Vise, bestemt for en Fuglekonge, den Dag, han blev afsat
- Drikkevise
- Marseillanernes Marsch. (Fri Oversættelse.)
- Vise. (1794.)
- Vise den 2. Juni 1794
- Vise den 14. Juni 1794
- Min politiske Omvendelse. Hymne til 'Folkevennen'
- Vise den 29. August 1794
- Frihed, Lighed og Venskab. Vise for det venskabelige Selskab 1794
- Laterna Magica
- Barnedaabs-Vise. (1795.)
- Epigram
- I en Venindes Stambog. (1796 eller 1797.)
- Vise. Efter Kellgren. (1797.)
- Vise den 5. Januar 1797
- Es kann nicht so bleiben.
- Vise. (Tit til Harmoniens Ros
- John Ryghs Stambog, da han var bleven Foged i Saltens Fogderi i Nordlandene. (1799.)
- Epigram (1)
- Epigram (2)
- Under Skuespiller fr. Schwarz' Portræt
Alle forekomster
Vise for Oktober 1791
Mel.: At Slyngler hæves til Ærens Tov.
✂
Henslængt i Krogen min Harpe staar,
jeg véd ej selv, hvad jeg tør besjunge;
paa Hykleri jeg mig ej forstaar,
og Sandhed flyder der fra min Tunge.
Selv Uselheden med Sang husvale
og højt for Armod til Brødre tale
jeg vover ej.
✂
Om Ordner synger jeg ej saa let,
jeg sang en Gang, men fik Skam til Takke.
Og dog er Orden alene det,
hvorom man vil en Skribent maa snakke.
En Autor, som ej Eloger maler,
halvandet Hundrede blanke Daler
fortjener surt.
✂
Jeg frygter ogsaa for Holmens Magt,
der hersker Orden i alle Kroge,
og den Skribent, som har andet sagt,
kan ikke regnes iblandt de kloge.
✂
Men Verdens Klogskab jeg stolt foragter,
og ler ad Hyklerens dumme Fagter;
det er min Lov.
✂
Og bange er jeg for Klammeri;
især paa Gaden det klæder ilde,
og ræsonnere med Politi,
er kun sin Tid og Raison at spilde.
Men Gud ske Lov, at Skribenter-Truppen
er fra Geniets Gehenna sluppen
paa Gammel-Torv.
✂
Jeg takker ham, der har Orden skabt,
hvor før var Mangler par excellence,
at Publikum nu al Tvivl har tabt
om Skarns og Tyves Non-existence.
Men naar paa Gaden jeg Forbud læser
mod Gedebukke, som gjør Fadæser,
saa gyser jeg.
✂
At synge højt Lafayettes Lov
jeg ej af Frygt for Olympen vover;
thi om end ogsaa Fru Juno sov,
saa véd jeg, Ternen dog aldrig sover.
At hun og Schirachs Papirs-Soldater
ej tugted Galliens Demokrater
er dog en Skam.
✂
Med Tyskland maatte jeg slutte Fred,
den sig med Holland associerte;
*Og bange er jeg for Klammeri o. s v. Heiberg blev, som alt anført, dømt for sin Indtogsvise,
men opnaaede ved sit Forsvar, at det blev forment Politimesteren at
dømme nogen i Bøder for Presseforseelser. - Gedebukke, ved Plakat af 22
Avg. 1791 var det forbudt
Hunde, Gæs, Ænder, Høns og Gedebulkke at gaa paa Gaden - Ternen, *dolgoeO* det af Tode udgivne Maanedsskrift Iris (Iris er Junos
Ternen - Schirach, se Noten S 372. - Den sig med Hulland associerte, sigter til, at Hollænderen Professor Coopmans ( 1791) var bleven
Professor i Kjøbenhavn (senere i Kiel)
586
og om jeg blev med min Fejde ved,
man mig da chymice destillerte.
At slaas med Præster og Bosniaker,
Matroser, Kællinger, Kakelakker
er ingen Spøg.
✂
Selv Vin og Venskab og munter Sang,
og glade Cirkler og Venners Møde,
man næsten holder for contraband,
for farlig Friheds og Oprørs Fode.
Ve den, der altid om Fare drømmer!
Som jeg fornøjet han aldrig tømmer
sit fulde Glas.