Heiberg, P. A. Min politiske Omvendelse. Hymne til 'Folkevennen'

Min politiske Omvendelse.
Hymne til "Folkevennen".

Mel.: At Slyngler hæves til Ærens Tov.

Jeg skrev saa tit med vanhellig Pen,
min ringe Gejst var i Satans Eje;
Tak ske dig, ærede Folkeven,
der mig omvendte fra Syndens Veje!
At jeg begynder
at angre Synder,
det til din Ære jeg højt forkynder.
Held vorde dig!

At den er skyldig i Mytteri,
som denne Sandhed i Tvivl tør drage,
at Folk er Kongers Hollænderi,
hvis Ost og Smør de har Lov at tage,
og som desuden
maa ligne Studen,
naar en Forpagter faar Lyst til Huden,
det véd jeg nu.

* 606

At Frihed er et forbandet Ord,
som Herren skabte udi sin Vrede,
blot for at straffe den gale Jord
og Verdens Undergang at berede,
at Skraal mod Lænker
den Ret forkrænker,
som Gud paa Vuggen Monarken skjænker,
er soleklart.

At den er altid med Visdom fød,
der sexten Aner og flere tæller;
for ham er det kuns et Smørrebrød,
hvorved den støvede lærde træller;
at Dyd og Ære
vil ene være
hos dem, der Skjolde og Hjælme bære,
er nu min Tro.

At den Nation, jeg ej nævne tør,
skjønt den behandler os, som den lyster,
har al den Frihed, man have bør,
saa den med rette sig deraf bryster;
at, skjønt vi sukke,
vi ej tør mukke,
men dybt for den os i Støvet bukke,
er sandt og vist.

Du har bevist, imodtag min Tak,
at Frankrig er kuns en Øglerede;
at det fordømte rebelske Pak
bør føle Kongernes grumme Vrede;
at Blod i Strømme
bør oversvømme
det Land, som vovede frækt at dømme
sin Suveræn.

607

Du lærte mig, at i Krigens Tid
kun Landets Børn bør for Landet stride;
og at naar Kongen har endt sin Strid,
han ej paa Borgeren mer maa lide;
for ham at ave
bør Kongen have
en skjønne Flok af de kjække brave
daraussen fra.

Af disse Sandheder før jeg lo;
den Latter blev mig til Skam og Skade;
thi sværger jeg til en bedre Tro,
om demokrater mig end vil hade.
Det Had jeg venter
betalt med Renter
ved nogle lette Emolumenter.
Forstaar I mig?