Heiberg, P. A. Sprog-Granskning

Sprog-Granskning.

Multa renascentur quæ jam cecidere, cadentque
Quæ nunc sunt in honore vocabula, si volet usus,
Quem penes arbitrium est, et jus, et norma loquendi.

Horatius.

Fader Rabener , hvis Ros vil vare saa længe, som Sandhed beholder nogen Agtelse - og denne Agtelse for Sandhed vil, Himlen være lovet! vedblive saa længe, som Verden staar, uagtet alle Despoters og Morkhedens Venners Bestræbelser for at kvæle den - Fader Rabener, siger jeg, har i sine Skrifter sogt at vise, hvorledes en Del Ord i det tvske Sprog i hans Tid enten bleve misforstaaede eller havde tabt deres oprindelige Bemærkelse.

Den danske Tilskuer - over hvem jeg paa dette Sted ingen Lovtale bør holde - har i et Par af sine Blade fulgt denne Forgængers Spor. Ikke des mindre er det saa langt fra, at denne Materie er udtømmet, at den meget mere endnu tilbyder en betydelig og rig Høst for den, der vil umage sig med at meje. Horats paastaar, i det oven anførte Motto, at mange gode gamle Ord havde i hans Tid tabt deres gode gamle * 547 Bemærkelse. Lige saa hos os, sagde og beviste Chilian i Ulysses von Ithaca; og Forfatteren heraf, der lever i Slutningen af det Aarhundrede, i hvis første Halvpart den store Mand, det anførte Skuespils Forfatter, florerede, har Aarsag til at istemme Chilians Lige saa hos os. Mange Ord have endog i min Tid tabt deres oprindelige Bemærkelse, og virkelig frygter jeg, at det horer iblandt pia deeideria, at de nogen finde ville erholde samme tilbage. Mange Ord forstaas ikke engang nu om Stunder.

At forstaa sit Modersmaal er imidlertid én af de Ting, der ere mest nødvendige i dette Liv. Det er én af de Ting, som Franskmændene kalde de la première nécessité, og som følgelig ved sine Lejligheder kunne sættes i Rekvisition. Besynderligt nok, at Dr. Morten Luther i sin Forklaring over det daglige Brød ikke har anført dette saa vigtige Rekvisit; endnu besynderligere, at Monrad i sin berømte Katekismus, der gaar endnu et Skridt videre end Luther, ogsaa har forbigaaet denne Post. Uden at være sat i Rekvisition vil jeg altsaa søge at give mit Bidrag til denne saa vigtige Livets Nødvendighed og dels forklare nogle Ord, som man aldeles ikke forstaar, dels vise, hvad Forandring der er foregaaet med nogle Ords oprindelige Bemærkelse.

Verba valent usu ut nummi, siger et gammelt Ordsprog. Usus eller, som jeg oversætter Ordet: Moden, er en uindskrænket Regentinde - thi man ser af det gamle romerske og det nye danske Ord, at Regeringen er kommet fra Sværdsiden til Spindesiden. Hun er maaske endog den mest uindskrænkede af alle Regentinder. Hun forandrer den Konstitution, hvorefter hun regerer, naar hun behager, og saaledes * 548 som hun behager. Saaledes gjøre vel flere Despoter; men disse kunne dog immer vente en Regnskabs Dag, som Dronning Mode ikke behøver at frygte for. Hun er et Fruentimmer, og den ugalante franske Revolution har dog ikke aldeles udryddet det gamle franske Galanteri mod Domerne, der endog gik saa vidt, at de gjorde Dyden til et Femininum, og Lasten til et Masculinum. Man maa følge Modens Love; saaledes byder Pligt imod Souverainer. Man maa altsaa tale og handle saaledes, som Moden befaler. Men for at vide, hvorefter man har sig at rette, og for Skade at tage vare, maa man kjende Modens Bydende og forstaa hendes Sprog. Til dette Maal agter jeg i disse faa Blade at bidrage; men, uagtet jeg fra Begyndelsen af havde i Sinde at indskrænke mig til de fremmede Ord, der ere adopterede i vores Sprog, finder jeg dog, at son mange gode danske Ord have forandret deres gode danske Bemærkelse, at jeg ikke kan undlade at give en Del af dem Plads i denne Samling, som en Prove af det store Værk in Folio, som jeg havde i Sinde at udarbejde i denne Materie, indtil jeg, ved nojere Eftertanke, fandt, at det vilde være en Daarlighed in Folio, saasom mangfoldige Ord forandre deres Bemærkelse hvert Aar, ja endog hver Maaned.

Abandonnere er at gjøre én saa ulykkelig, som jeg kan. Før betydede det at lade én gaa for Lud og koldt Vand; men naar den gamle Grev A. nu om Stunder siger: Jeg har abandonneret min Datter, saa betyder det: jeg skal ikke høre op at forfølge hende for at gjøre hende ulykkelig, fordi hun giftede sig med en ung Student, da jeg havde bestemt hende for den gamle Baron B. Naar en fattig Adelsmand gifter sig med en rig Borgerdatter, da overlader Adelsmandens Fader den Pligt at abandonnere hende til hendes Mand.

A B C er alt, hvad en Adelsmand behøver at vide for at * 549 blive Medlem i et Kollegium og for siden at springe forbi alle sine graahærdede borgerlige Kolleger Han kan mere end sit ABC, siger man om en fornem Mand, der véd at sætte et Nul til eller at radere et Nul bort, efter Omstændigs hederne. En saadan Mand gaar heller ikke af fra sit Embede, uden med en god Pension. Naar jeg forstaar at bryde ind i det Kontor, som er mig betroet, og stjæle bort de Penge, som dér gjemmes, saa kan jeg ogsaa mere end mit ABC.

Abominabelt er Opdagelse af høje Embedsmænds Forbrydelser.

Abonnere en Journal eller et Ugeblad er, i fornemme Folks Mund, det samme som, hvad Johnson i den sorte Mand kalder at bespise en sulten Muse. Abonnere en Loge er det samme som at leje en Krambod til Galanterivare.

Abord.

En fransk Søterminus. Bruges kun sjælden. Naar en Adelsmand har den Naade at sige om en borgerlig Kone eller Pige: elle est d'un abord difficile, da er det hans Mening, at Sentensen bør oversættes saaledes i Søsproget: hun er ikke let at entre.

Absolut.

Saaledes hedder den største Juvél i den danske Konges Krone. NB. Det er ikke den, som Struensee beskyldtes for at have solgt; thi den Juvél, hvorom her tales, skal være betroet til ét eller flere af de kongelige Kollegier; og at den ikke er udfejet, men virkelig findes, derom tvivler ingen.

Absurd.

Saa kaldes den, der, for at faa et Embede, ikke vil kysse en Præsident paa Haanden, eller hans Kammertjener paa Munden.

Academi.

Et Jordegods, hvor man hverken pløjer eller saar, og hvis Proprietærer ere af alle mest villige til at tage Penge i Steden for Hoveri.

* 550
Acceptere:

en Rigdoms Kilde, der ved et Jordskjælv blev stoppet i November Maaned 1797.

Accordere:

en anden Kilde, der kom frem ved det samme Jordskjælv.

Acqvisition:

de Klæder, man faar paa Kredit hos en Skrædder. I det politiske betyder Ordet de Lande, som man røver under Skin af at forsvare dem.

Acteur:

en Person, der ikke maa tro sig for god til at gjøre Løjer for en Bouteille Vin.

Activitet:

Bekvemhed til at være Spion for de mægtige. Han er en activ Mand, siger man om den, der, for at smigre sine foresattes Lyster, og for at gavne sig selv, gjærne slaar en Streg over det ottende Bud og et Par af de foregaaende med, naar behøves.

Administration er en fed Græsgang. Det Kvæg, som indbrændes derpaa, kaldes Administratorer: jo bedre disse trives, jo mere bør en Regering skjønne derpaa ved Karakterer og andre Naadesbevisninger.

Admirabelt er ethvert Skrift af en fornem Mand, hvori der er kun sman Fejl imod sund Menneskeforstand. Handlinger og offentlige Indretninger kunne paa samme Maade være admirable. De nye Brand-Indretninger ere admirable. Det er admirabelt at tvinge Folk til at assurere deres Huse; thi det er en Vej til at forøge Ildebronde. Jo flere Ildebrande, der opkomme, jo større Lejlighed er der for Brand-Anstalterne at vise, hvor admirable de ere indrettede.

Almagt.

Et Attribut til en Guddom, enten samme er himmelsk eller jordisk. Naar en Regent siger til en Sladderhank: Bliv Gehejmeraad! til en Poltron: Bliv Krigsraad! til en Bankerottør: Bliv Kommerceraad! saa blive de det, ligesom russiske Soldater efter en Kaptejns eller Oberstes Luner blive Skomagere, Skræddere, Sadelmagere o. s. v.; kuns med den Forskjel, at disse sidste blive det virkeligen, og ved Hjælp af Stokken. En af de mange Raader kan 551 ogsaa blive virkelig, men, Himlen være lovet! uden Stok. Ogsaa kan der siges til en Jagt: bliv Fregat! og den bliver det; men dertil udfordres et kronet Hoveds Almagt.

Amusere sig;

at gjøre Coupfins i Kort og forføre sin Vens Kone.

Antitheser.

1. Drrekte. For Exempel: Aulicus. Borgerfrihed er en forbandet Ting. Plebejus. Borgerfrihed er en velsignet Ting. 2. Indirekte. Disse bruges mest i de fornemme Cirkler. F. Ex. En mægtig Mand har forført en uskyldig Pige. Da nu Moder og Barn koste saa meget, at hans Excellences menus plaisirs lide der under, saa kan han, ved sin Magtes Fylde og med Rettens Bistand, undertiden faa Moderen emploieret i et eller andet Tugthus, og Barnet overlader han bona fide til ham, uden hvis Vilje ikke en Spurv falder til Jorden. Synes Han ikke, at det var det klogeste, jeg kunde gjøre i deOmstændigheder, min kjære N. N.? - Aulicus: Det var et Mesterstykke af Finesse, naadigste Herre! - Plebejus: Det var en Slyngelstreg.

Apartement:

en af de største Stuer til Hove, men i borgerlige Huse en af de mindste.

Aristokrater:

den bedste Sort Jagthunde, der pudses paa Demokrater, og faar Steg for at bide dem.

Arrogance:

den Fejl at holde sig nøje til Sandhed og sund Fornuft.

Assuranee bruges ofte i Steden for det gamle danske Ord Uforskammenhed og betyder da en sikker Vej til at gjøre Lykke. I Finants-Faget er Assurance en sikker Vej, iblandt saa mange andre, til at spille Borgerens Formue i Regeringens Hænder. Den Sygdom at tro sin Formue sikrere i Regeringens end i andre Hænder er det samme i nogle Lande i Evropa som den gule Feber i Amerika. Om den lige saa sikkert dræber, det vil Tiden vise.

* 552
Aviser:

Adelen iblandt trykte Sager, i det mindste i Dannemark, som bevises deraf, at man sjælden kan læse dem, og at Smaafolk maa krybe sig frem for at faa en Plads deri, som aldrig nægtes dem, der ere i Vælten. Aviser ere ogsaa forpligtede til at se meget paa Titler.

Balparé.

En Forsamling af lutter smukke Folk, der have Lov til at gjøre, hvad Lovene forbyde. Se Lotteri.

Bankerot.

Et Middel til at konservere sin Formue efter Kunstens Regler.

Baron.

Paa Dansk en Friherre, det er: en stor Herre, der bør være fri for stor Straf, naar han kuns gjor store Skjælmsstykker Hvoraf det kommer sig, at Italienernes Barone betyder en Spidsbub, skal Forfatteren ikke kunne sige.

Befordring.

En Vexel, der ikke gjærne retournerer med Protest, naar den bekomne Valuta er religiøst eller politisk Hykleri. Duelighed er intet fornødent Rekvisit til Befordring.

Bibellæsning.

Et aandeligt Balparé. Man paastaar, at Guds Børn begaa de samme Uterligheder i Bibellæsningen, som Verdens Børn paa Balparé.

Bizar, kaldes den Mand, der ikke lader sig bestikke.

Blindhed.

Umuligheden at se en gammel Ven, naar han er i Nød.

Bondefrihed.

Saa megen Frihed, som en Bonde kan taale. Den er saare liden, som enhver véd, der kjender det gamle Ordsprog: Var Bonden ikke bunden, saa blev han værre end Hunden. Bonde: det samme som Fæ.

Borger.

Før den franske Revolution et enkelt, men efter Revolutionen et dobbelt Skjældsord. Borgerfrihed; et Ord, der klinger smukt, dog kuns i Forordninger og Geburtsdags-Taler. Alt for ofte bruges det blot som Fyldekalk.

* 553
Capellan:

den, der hjælper en Kone til at skaffe sin Mand en Plads iblandt den gamle Adel. NB. Han kan baade være gejstlig og verdslig; men jo mindre Aand han har, jo bedre er det; thi Kjødets Sans er Fjendskab imod Gud.

Carakter.

Kramvare, hvormed man handler i Gemakker og paa Universitetet; dog med den Forskjel, at hist gives Karakterer til Slanger, her gives Slanger til Karakterer. NB. Undertiden.

Compliment:

det modsatte af, hvad man tænker.

Konduite er enten god eller slet. Til den gode hører at være krybende mod sine Overmænd, give sig en vigtig Mine imellem sine Ligemænd og være uforskammet grov mod sine Undermænd. Den slette Konduite bestaar i ikke at smigre sine Overmænds Fejl, være beskeden i Celskab med Ligemænd og høflig mod Undermænd.

Konsekvent.

Jeg vil ikke definere, for ej at kjede, men heller give Exempler. Det er consekvent, at Stormændene og Hierarcherne hænge saa fast sammen. Disse sige: Troen alene gjør salig, ikke de gode Gjerninger. Hiue: Alting, selv dit Aandedræt, er af Hans Majestæts høje Naade. Det er consekvent handlet, naar den Regering, der i Aaret 1794 uanmodet anlagde Sag imod en Forfatter, der havde spøget lidet med en Undersaat i en monarkisk Stat, lige saa uanmodet i Aaret 1798 anlægger Sag imod den Forfatter, der i en Avis har gjort æreløse Beskyldninger imod den højeste Øvrighed i en republikansk Stat. Se den Berlingske Avis Nr. 83 for Aar 1798. Skulde dette ikke være rigtigt, forstaar jeg ikke, hvad Ordet consekvent betyder;

* 554

thi hvo tvivler vel paa, at den danske Regering handler consekvent?

Convoi.

En Handling, som jeg foretager mig for at erholde en Fordel, som jeg meget attraar. Kommer af det franske Ord convoiter, at begjære noget heftigen. En sørgelig Erfaring lærer, at man ofte prostituerer sig ved at begjære noget heftigen. Bedst derfor at sætte Grænser for sin Begjærlighed.

Criticus:

enhver, der kan stave og lægge sammen.

Daarlighed:

den Tanke at ville gjøre Verden bedre, end den er.

Dame:

ethvert Fruentimmer der i Køkkenet er saa stor en Gaas, at hun ikke med Vished véd, om Gaasesteg er Kjød af en stegt Gaas.

Dansk:

en Plet paa et vel opdraget Menneske, og som gjør ham uduelig til et vigtigt Embede i Dannemark. Kan vel nogenlunde afvaskes, men kuns i udenlandsk Vand, og efterlader sig altid en Skjold.

Debauche.

Fortjeneste og fin Levemaade.

Demagog.

En Mand, der elsker sin Næste for meget til at lade ham sidde i Mørke.

Demokrat.

Et Slags Dyr, som man lægger Selvskud og Fodangler for uden at lyse dem til Tinge.

Djævel.

En af de flere i disse Tider detroniserede Konger. Præsterne holder paa ham, som paa de andre; røen det hjælper ikke.

Diffamere siges jeg, naar jeg taler Sandhed om nogen, der er mere mægtig og mindre redelig end jeg.

Direkte.

Et Ord, som i Skattevæsenet er gaaet af Brug. Man har fundet, at Folket ikke gjærne lader sig paalægge direkte Skatter, og altsaa tager man sin Tilflugt til indirekte Paalæg. Denne er én af de allervigtigste Finants-Hemmeligheder, thi den har avlet Consumption, Tallotterier,

* 555
Toldruller

og flere trivelige Børn. Ogsaa vil samme vedvare saa længe, indtil Folk blive oplyste nok til at indse, at indirekte Skatter ere i sig selv langt mere trykkende end de direkte. Naar jeg maa vælge imellem to onde Ting, ønsker jeg mig en Dolk heller direkte end indirekte i Livet.

Dilkkelag.

En Prøvesten paa ærligt Venskab.

Dydig.

Saa kaldes den, der er hoflig nok til at lade, som han ikke ser andres Laster, og snild nok til at skjule sine egne.

Eder.

Noget, der ret godt lader sig bruge i Steden for Beviser. Bryde sin Ed for at undertrykke hele Nationer er en Hædersgjerning; men for at redde Nationer fra Undertrykkelse, er den sorteste af alle Forbrydelser.

Emploi eller Embede.

En Fordel, der erhverves ligesom Saligheden: af Naade, og ikke ved gode Gjerninger. Er Embedet godt, det er at sige: er det forbunden med fede Indkomster, da udfordres undertiden intet andet dertil end den Kunst at hæve og kvittere for Indkomsterne.

Exekrabelt.

Indholden af Birckners Bog om Skrivefriheden og flere saadanne Bøger.

Falkonérmester.

En Mand, der er mere vigtig end hundrede Lærere; bør altsaa have større Løn end hindrede Lærere. Et Forslag: Burde ikke Professoreme ved Sorø Akademi rangere med Falkonérmesteren? Den sidste har ingen Falke, og de første ingen studerende at undervise.

Farlig.

En Mand, der ikke knæler for Dumhed og Niddingsværk. Det er en farlig Mand, siger man om den, der vover at fortælle, at én eller anden Excellence stræber efter at gjøre sig selv til Souverain.

Fattigdom.

En vederstyggelig Sygdom. De, der ere befængte med denne Sygdom, kaldes Fattig-Folk og skys

* 556

paa det omhyggeligste af de rige, det er dem, der befinde sig vel; med mindre man forstaar den Kunst at skjule Sygdommen. Denne Sygdom læges ikke letteligen uden ved et Par Arkana, som Doktorerne Lykke og Coquin udsælge. En fattig er res nullius, hvorom Juristerne sige: cedit occupanti.

Fiskal.

En Musekat. NB. Han bider ikke Mus; man Muser.

Forbedringshus.

Et Hus, hvor det er umuligt at forbedres.

Frihed.

En Fabrikvare, som man i de senere Aar har lagt sig stærkt efter at fabrikere i Frankrig; men er aldeles kontrabande i Dannemark, skjønt den nye Toldrulle ikke taler derom. Den indsmugles hist og her, og vil ikke saa let blive farlig, naar Regeringen kuns ikke lader sine Støvere snuse efter den for at konfiskere den.

Gemén kaldes enhver, der ikke har Penge eller en Plads i Rangforordningen. Ved Hoffet hedder det: En, der er ingen Ting.

Genimand.

Et Ord, hvormed man ikke altid tror at hædre den, som det anvendes paa. Det er urigtigt, naar det udelukkende anvendes paa Digtere og Skribentere, Versemagere og Papirsmørere. En Mand, der i mange Aar hæderligen forestaar et Embede, som han ikke forstaar; en Mand, der begaar Forbrydelser i sit Embede, og véd dog Midler til at lade sig forflytte til et bedre; en Mand, der notorisk bestjæler Staten, og kan dog mage det saaledes, at han til Belønning faar en højere Karakter eller en Orden - mon ikke disse have større Ret til at kaldes Genimænd end den, der kan rime Dør med Smør? I enhver Profession kan man være Genimand. Vi have endog Garvere, der ere sande Genimænd.

Godt.

Alt, hvad en Mand selv siger og gjør. Saare

* 557

godt kaldes alt, hvad de magthavende lade gjøre ved Guderne paa Jorden; efter l Moseb. l, 31.

Grammatica er, efter Holberg, en stridbar Dame; og han har Ret. Fordum var hun blot et Middel til at lære Sprogene. Nu bruges hun som en Dea ex machina til at straffe de Forfattere, som man paa anden Maade ikke kan faa Haand i Hanke med.

Guddommelig.

En Arie, der synges slet af et smukt eller fornemt Fruentimmer.

Habil Mand.

Den, der forstaar Kunsten at krybe paa Knæerne for de store og staa paa Skuldrene af de smaa.

Honnet Mand.

Den, der stjæler sig rig og faar en Karakter til Belønning derfor.

Hanrejskab.

Et Nobilitations-Brev, som en Kone kan give sin Mand. Den, der udfærdiger Patentet, kaldes en Mand af Levemaade.

Heterodoxi.

En aandelig Svaghed paa Forstanden, som kommer af at bruge den meget. Orthodoxi er en aandelig Sundheds-Tilstand, der erhverves og vedligeholdes ved at spare paa Forstanden og oleje Legemet godt. Megen og rolig Søvn skader ikke.

Hof.

Et Akademi for alle de Kunster, der ere forbudne i Luthers Katekismus. Hofmænd kaldes Professorerne ved Akademiet.

Højeste Ret.

Paa Latin: summum jus.. Man maa vel tage sig i Agt for at tilføje: summa injuria.

Hustru.

Et Appendix til en Medgift.

Inconsekvenser begaas ikke uden af Smaafolk. Naar en Regering eller Stormanden gjør noget, der ser ud som Inconsekvens, da er den ikke virkelig, men kuns tilsyneladende. * 558 Selv i Bibelen er der ingen andre end tilsyneladende Inconsekvenser. Naar en privat Mand tager 7 pro Cento Rente, straffes han som Aagerkarl. Assistenshuset har Ret til at tage 18 3/4 pro Cento Hazardspil ere forbudne. Basset spilles i Kongens Sal og lige for hans Øjne. En karakteriseret Bankerottor er noget, og en ærlig Skomager, der befrier hin for at gaa barbenet, er intet. Adelen arver Forfædrenes Ære for hæderlig Daad, men ikke deres Skjændsel for vanærende lldaad. Ejendomsretten er hellig i alle vel indrettede Stater, det er: i Monarkier; og i Tyskland - siger Knigge - indbyder en lille Fyrste af landsfaderlig Naade sit lille Land in corpore til Fadder, lader de tro Undersaatter tegne sig til frivillig Faddergave og siden, i Mangel af Tilvejebringelse, allernaadigst udpante. Intet af alt dette er virkelig Inconsekvens. Men det naturlige Menneske fatter ikke de Ting, der hore Guderne til, thi de ere ham en Daarlighed og maa dømmes aandeligen.

Indigenat-Ret.

En Maskine til at forøge Folkemængden med.

Judicium.

Overensstemmelse med vores egne Meninger. Den Mand har et godt Judicium er det samme som: Den Mand er af samme Mening som jeg.

Klogskab.

Den Egenskab at kunne vise sig hvid udvortes, naar man er sort inden i.

Komediehus.

Et af de mange Drivhuse, hvor udenlandske Planter opelskes, og de indenlandske udryddes. Her kan Negeringen lade holde Lovtaler over sig selv, naar og saa ofte som den befaler og betaler. Skade, at disse Lovtaler ere Komedie!

Konge.

En Mand, der er san skikkelig at tage sig Skylden paa, for hvad hans Ministre gjøre. Det er ikke Ministrenes Skyld, naar det hænder sig, at en Konge ikke vil lade sig bruge af dem, saaledes som Tjenestefolk bruge en Kat i et Hus. Det har den forbandede Kat gjort, siger

* 559

Tjenestepigen, naar en Tallerken er slaaet i Stykker, eller et Stykke Steg blevet borte. Det er Hans Majestæts allernaadigste Vilje , siger Ministeren, naar han har udøvet sin Hævn imod den, han hader. Kongen og Katten ere som oftest lige uskyldige.

Kongens Brænde.

Et Slags Træ, hvoraf der behøves mere til at varme sig ved end af andet Brænde.

Kongens Tjeneste.

Er af en modsat Egenskab imod Kongens Brænde. I Kongens Tjeneste behøver man ikke at arbejde saa meget som i egen eller andres Tjeneste. Hvo, som ret forstaar at røgte Kongens Tjeneste, bærer sig saaledes ad: Om Morgenen staar han sildig op, rider eller kjører derpaa ud og kommer hjem til Middag; spiser, sover sin MiddagsSøvn, gaar paa Komedie eller i Selskab, kommer hjem og lægger sig. Hvert Kvartal modtager han sin Løn og kvitterer derfor. Kuns to Gange om Ugen indfinder han sig en Times Tid paa Kontoret; og til Løn for denne sin Iver i Kongens og Landets Tjeneste lader han sig hvert fjerde eller femte Aar give Forhøjelse i sin Rang eller i sin Gage. Ogsaa kan man lettere komme til Skade i Kongens end i anden Tjeneste. For Exempel: En Solospiller kan, som bekjendt, let fordærve sin Arm ved at anføre det kongelige Musik-Kor og bør paa denne Grund følgelig fritages derfor. Han kan derimod ikke fordærve sin Arm ved at føre an i et Par Klubber, imod god Betaling; altsaa bør det ogsaa være ham tilladt.

Kundskaber.

Egenskaber, hvormed man er udsat for at sulte ihjel, naar man ikke har Midler eller mægtige Beskyttere.

Lanterna magica.

Et vel bekjendt Legetøj, hvoraf der gives to Slags: private og publike. Med de første morer man Børn, med de sidste hele Nationer. De første kunne bruges af enhver; de sidste kuns af Ministre, diplomatiske Agenter og omflakkende Tyskere.

Lotteri.

Det mest ærefulde Spil for Stodderen; thi naar han spiller Lotteri, spiller han med Kongen. Dets 560 Grundpiller ere Frihed og Lighed; thi saa længe Stodderen spiller, er han den mægtigstes Lige; og naar han har spillet, bruger han sin Frihed at henge sig. Basset er et Slags Lotteri, der ikke maa spilles uden i Selskab med Kongen.

Lærdom.

Noget Skrimmel-Skrammel, der er til Byrde og til ingen Nytte.

Majestæt.

Et Skjærmbræt, bag hvilket Skjælmere drive deres Spil ustraffet.

Medynk.

Foragt.

Mennesker.

Regnepenge i Kongers eller Ministres Spillepartier.

Menneskekjærlighed.

En latterlig Svaghed; med mindre den er som Suwarows i Polen.

Ministre

, kaldtes i gamle Dage paa Latin amici regis. Hvor meget er ikke denne Bemærkelse forandret i de senere Tider! Hvor ofte ere de ikke Kongernes uforsonligste Fjender!

Misundelse.

Den Kunst at opdage Stormænds Fejl, og gjøre dem offentlig bekjendte.

Moderat.

Saaledes kaldes den, der altid forandrer Mening, saa at han stedse holder med det stærkeste Parti.

Motto.

Et lærd Krambod-Skilt, der averteres i Aviserne for at skaffe Flovheder Aftræk. Naar et Motto slet ikke passer sig paa et Skrifte Indhold, hvilket i det mindste indtræffer én Gang hver Maaned i Kjøbenhavn, da kaldes det rigtigere Matto.

Nar.

Enhver, der har en anden Mening end jeg.

Najade.

Var fordum en Ferskvands-Dame; nu er hun ophøjet til en Saltvands-Gudinde, uagtet alle de romerske Poeters Protester derimod; thi hvad betyder vel Protest af Poeter? At hun fører sig lige saa vel op i det salte, som i det ferske Vand, det paastaas af nogle, modsiges af andre. Non nostrum est tantas componere lites.

* 561
Nevtralitet.

Den Dyd at holde med begge Parter. Nevtral kalder man den, der paa én Gang vilde subskribere paaMedaille til Biskop Balle, og paa en ditto til Decanus Horrebow.

Nobelt:

paa Dansk adeligt; det er: alt, hvad en uadelig undser sig ved at gjøre, og som dog maa gjøres.

Officer.

En Embedsmand, der maa kunne bande og prygle. Kan han noget mere, skader det ikke. Dette Embede forbrydes sjælden ved at begaa smaa Uartigheder, men altid ved at faa fortjente Hug derfor.

Oekonomi.

Den Kunst at spare paa Skillingen og lade Daleren løbe. Oversættes ofte rettest ved Ødelæggelse. Om Oekonomi-Kollegium bør oversættes efter denne Regel, skal jeg ikke kunne sige. Det eller det Departement oekonomiserer godt , siger man, naar det lader sine Indretninger forfalde og udlaaner sit Overskud imod god Sikkerhed og lovlige Renter i Steden for at levere det tilbage til Statens almindelige Kasse eller at bruge det til sin Bestemmelse.

Opera.

En Ting, der er til Spilde, efter Ordsproget: Oleum et operam perdere. NB. Olien spilder man ikke, naar man bruger Tran; og da det er befundet, at Tranlqmper give et behageligt Mørke, og at Skuespil spilles bedst i Mørke, saa vinder baade Kunst og Kasse paa én Gang. Ved Lys af Tranlamper kan man vel vove at give en udenvelts Skuespillerinde nyt hvidt Atlask til Forstykker og skident Taft til Bagstykker i hendes Kjole. Se Oekonomi.

Oplysning.

De Lys, der brænder i Kirkerne ved Froprædiken. Hører med til den Hellig Aands Naadevirkninger. Al anden Oplysning er Mørkhedens Gjerning.

Ordenstegn.

Et politisk Varsko. Gaa af Vejen!

* 562

hedder det, naar man ser en Mand med Stjærne paa Brystet; thi saaledes skal man gjøre ved den Mand, som Kongen ærer. Gaa af Vejen ! hedder det, men sikkert af en langt anden Aarsag, naar man ser en Tyr med et Bræt for Panden; thi ellers vilde de Ord: han har faaet en Orden, ikke kunne oversættes paa Latin uden med det bekjendte: foenum habet in cornu.

Patrioter.

Kandidater til Munkholmen. Patriotisme: en Egenskab, der ikke leder til Lykke i disse Tider. Jo mindre patriotisk man er, jo mere er man velkommen ved Kur. Han er en Patriot, betyder paa Dansk: den Karl maa man kaste Rævekager for.

Patron.

Aristokratismens vældige Værn, enten samme nu findes i et Avdiensgemak eller i et Soldatergevær. Er ellers, ligesom Ordet Baron, kommet i uforskyldt Vanrygte: thi naar man siger: det er en smuk Patron, betyder Talemaaden omtrent det samme, som om man sagde: det er en Slyngel. Det paastaas, at man undertiden har erhvervet mægtige Patroner ved at begaa vægtige Skjælmsstykker.

Pension.

En Løn, som Staten giver Folk for at gjøre ingen Ting. Det indtræffer ikke saa sjældent, at Staten er lykkeligere ved den Løn, der gives Folk for at gjøre intet, end ved den, der gives for at gjøre noget. Deraf kommer det, at man holder for, at Pensionerne i en vel indrettet Stat altid bør langt overstige Lønningerne; og at Dannemark er en vel indrettet Stat, derom tvivler i det mindste Forfatteren aldeles ikke. Adelens fortrinlige Adkomst til Pensioner er uimodsigelig. Om et Dusin borgerlige Enker, der havde levet vel med deres Mænd, søgte hver om en Pension af 50 Rigsdaler, og en Adelsdame søgte om en Pension, paa Grund at hun ikke kunde forliges med sin Mand, men er skilt fra ham, saa er der, efter min Mening, ingen Tvivl om, at jo Adelsdamen bør have de

* 563

fulde 600 Rigsdaler, og de 12 borgerlige Enker et allernaadigst Afslag. Dog gives der ogsaa Tilfælde, hvor Borgeren kan blive lige med Adelen priviligeret. Om General Dumouriez søgte om en Pension i en monarkisk Stat, kunde vel hans Fortjenester berettige ham dertil, om han end er borgerlig af Fødsel, thi hans Handlinger have adlet ham. Er han af adelig Fødsel, bliver hans Rettighed dobbelt.

Periodisk.

Betyder i Almindelighed noget, der kommer igjen i en vis Tid og Orden; saasom: periodiske Sygdomme, periodiske Skrifter, periodiske Galskaber o. s. v. Men hvad der forstaas ved periodiske Medailler, som saa ofte anmeldes i Aviserne, véd Forfatteren ikke; hans Gisning er, at det er saadanne, der frembringes af et vist periodisk Raseri. At Medaillen til Biskop Balle maa være en periodisk Medaille, derom tvivler Forfatteren aldeles ikke. Man véd, at Betaling af Subsidiepenge er blot periodisk; og det er nok upaatvivleligt, at ovenmeldte Medaille ikke kan anses for ondet end for Subsidier, der ere betalte til Jesu Religions Stridsmand imod samme Religions svorne Fjender Jesus og Fornuften.

Poeter.

Gale Folk og Tiggere. Herfra undtages dog Hofpoeter og saadanne, som faa deres Vers betalte med Daaser og Ure; thi vare disse Folk ikke kloge, begik Fyrsterne Sottiser, ved at give dem Daaser og Ure; som skrevet staar:

- - - - - - Kan den vel kaldes vis,
der giver gale Folk og Børn sit Ur til Pris?

Point de Vue betyder hos en Jean de France de samme som Coup d'oeil hos en virkelig Franskmand. Bruges * 564 mest paa Titelblade. Paa samme Grund oversættes undertiden det hollandske Ord kuiper ved det franske gourmet, i Steden for tonnelier.

Politi.

Et fremmed Ord, der i det danske Sprog betyder slet intet I Spanien hedder en politimester Alealde. Heraf er dannet det spanske Ord Alcaldada, der i Sejournants Dictionnaire oversættes ved Ufolnuft, dumme Streger, eftersom saadant ideligen begaas af Alcalderne. Vi kunde behøve et saadant Ord i vores Sprog.

Præsident.

En Mand, som Kongen holder saa meget af, at han ikke kan føre det over sit Hjærte at nægte ham noget.

Privilegier.

Et Ord, der er sammensat af de to latinske Ord privantia legibus. Man finder allerede Spor hertil i det gamle Testamente. Naboth havde et Privilegium paa at holde Kro i Samaria. Achab fik Lyst til dette Privilegium og den skammelige Maade, hvorpaa han, som en mægtig Mand, erhvervede sig det, kan læses i første Kongernes Bogs 21de Kapitel. Af denne Historie er der, efter Sigende, skrevet en Tragedie, der skal være spillet paa et privat Theater nær ved Kjøbenhavn.

Professor.

En Lilje paa Marken, der spinder ikke, og dog klæder hans himmelske Fader ham. Hvad en Professor egentlig bør profitere, er det, at ingen maa profitere af ham, men han profitere af alle.

Præstekald.

En Sax til at klippe Faar med. Ligesom Ludvig den fjortende forærede sine Maitresser paa deres Fødselsdage en Del Ordenstegn til at uddele, saaledes skal ogsaa

* 565

de magthavende i visse Lande endnu kunne give sine Koner paa deres Fødselsdage et Antal Præstekald til at disponere over. Si credere fas est, non fas esset.

Publicitet.

Den mest fordømmelige Ting i Verden, da den hindrer den onde fra at gjøre alt det onde, han vilde gjøre. Ogsaa søger man at faa den generaliter prokureret bort.

Qvalitet.

En Plads i Rangforordningen. En Mand af Qvalitet kalder man den, hvis Rang forbyder ham at betale sin Skrædder.

Raad.

En Mand, der, som Kiels Fabritius siger, ikke kan raade sig selv. Men at en saadan Mand kan give Kongen og Staten gode Raad, derom tvivler ingen. Gode Raad ere ellers i Almindelighed Ting, som ingen skjøtter om, med mindre det er Kage.

Rang.

Et ufejlbarligt Kjendetegn paa Dyd og Fortjeneste.

Regering er alt det, som Collet ikke vil have henregnet dertil. Se Minerva for Oktober 1798.

Revolution. En Forbrydelse, som bestear deri, at en Nation gjør sig vred, naar Regentens Haandlangere efter at have flaaet Skjorterne af Folket begynder med at flænge paa Huderne. Regenten har Lov til at gjøre Revolution imod sit Folk, men Folket ikke imod Regenten.

Ridebanen.

Den Plads, hvor Adelen tager sin første Embeds-Examen.

Rigdom.

Den eneste Tilstand, hvori et Menneske er ret frisk. Se Fattigdom.

Roture kommer af det franske rôtir og betyder Folk, * 566 der bør steges og brændes for at skaffe Adelen et behageligt Tidsfordriv. I Cachlogallinien gik de ringere Fugle selv hen til de adeliges Kokke for at lade sig underdanigst sætte paa Spid og siden frembæres paa Deres Excellencers Taffeler.

Salig er blot den, der har gjort Testament til Kirker og Præster. Højsalig hedder ingen anden end den, der har hjulpet til at beskytte den augsburgske Konfession.

Sandhed.

Et meget forhadt og farligt Brug af sit Talent.

Satire betyder Vittighed, naar den gaar løs paa andre, men Ondskab, naar den træffer os selv.

Skjønhed.

Et Fruentimmer med manne Penge. Himmelsk Skjønhed er det samme som en underjordisk Skjønhed, eftersom Buggesen har dekreteret: at Himlen er ej mere over Jorden.

Skrøbelighed.

Vores egne eller de fornemmes Forbrydelser. Naar en mægtig Mand elsker lidt imod Lovenes Bydende, da begaar han en Skrøbelighed; naar en simpel Mand gjør det samme, da skal hans Hoved afhugges og sættes paa en Stage, saa at det kan skinne for alle Mennesker, medens den mægtiges Hoved sættes under en Skjæppe.

Skurker.

Fattig-Folk eller de, som vi have Klammeri med.

Solen.

En Ild, der sidder saa højt paa Himmelen, at jeg maa bruge Kunster for at brænde mine Fingre derved. Dette Himmellegeme er meget vigtigt for det kjøbenhavnske Brandvæsen. En Mand, der forstaar alle Ting, har opdaget, at Solen er Ild, og Ildebrand ligeledes Ild, at den sorte Farve mere absorberer Solens Straaler end den hvide, og at altsaa Brandfolkene ere bedre klædte i hvide end i sorte Klæder. Samme lærde Mand har, ved at se paa Solen igjennem et farvet Glas, ligeledes udfundet, at Brandfolkene bør have farvede Briller paa Næsen. Af disse Opdagelser ville meget berige Assurance-Kassen, derom kan ingen tvivle.

Souverain.

En, der maa danse efter andre Souverainers Pibe.

567
Spekulation:

deriveres ikke sjælden af det latinske in speculis esse, paa Dansk: at gjøre Skjælmsstykker. Naar jeg har Lov til paa én Gang at spekulere for mig selv og for Staten, saa er det en naturlig Følge, at de fordelagtige Spekulationer blive for min egen, og de ufordelagtige for Statens Regning, og saa god er Staten, at den ikke tager mig det ilde op, men endogsaa giver mig mere Ære derfor, end min Handling fortjener. At man imidlertid maa tage sig i Agt med Spekulationer, derom har allerede Claudianus advaret i sit Digt De bello Getico, hvor han siger:

Credite nunc omnes, quas dira Britannia gentes,
Quas Ister, quas Rhenus alit, pendere paratas
In speculis - - - - -

med mindre disse Vers skulde være en Spaadom om Frankrigs nuværende politiske Stilling.

Splendid. Se Ødeland.

Splendida miseria burde være Indskriften paa den danske Sølvmynt og vores Aktiebreve.

Sprøjter.

Maskiner, der følge bag efter Ilden i Steden for, at de burde gaa foran.

Staa op.

For Exempel: De er endnu ikke staaet op, betyder hos de fornemme: Man sidder endnu til Bords. Ellers maatte de høje Herrer hver Dag ligge indtil langt ud paa Aftenen.

Superb.

Hverdags-Gods, i Følge hvad en Tysker en Gang sagde: Sie wissen, dass was man in Deutschland mittelmässig nennt, das nennt man in Dänemark superb.

Synd kaldes det at være borte fra nogen Forlystelse, * 568 hvor ingen andre end Folk af Qvalitet kunne komme. Se Ovalitet.

Sørgeklæder.

En behagelig Dragt for Arvinger og unge Enker.

Titler.

Indbrændings-Mærker til god Græsgang.

Toldrullen.

Det mest antiroyalistiske Produkt, som de danske Presser endnu har frembragt; thi hverken har man deri ladet Kongen befale allernaadigst, eller fordre allerunderdanigst Lydighed.

Tragedie.

Betyder nu i en ordret Oversættelse af det Græske: sørgelige Bukkespring paa Theatret. Skuespilhuset eller Theatret betyder Geniets Ridebane.

Trone.

Et Møbel, som paa den danske Skueplads altid sættes i en Krog. Om Maskinmesteren er Profet eller Jakobiner, derom siger jeg kuns: non liquet.

Trykkeret er to Slags:

den ene kan bestaa med god Orden i Staten, den anden ikke. Den sidste er den, som Birckner og flere have skrevet om. Den første derimod er den mægtiges ustridige Ret til at trykke den svagere, som de nymodens Filosofer ville bortrane.

Tryllerinder.

Fruentimmer, der drive Handel med deres Yndigheder. NB. De maa ikke gaa med Kapper og Korsklæder paa.

Udfordring.

En galant Indbydelse til at faa enKaarde igjennem Livet eller til at ridse sig med en Knappenaal.

Uimodsigeligt Bevis.

En Ed, enten den saa er sand eller ikke. Kommer bare min Sag til Ed, saa har jeg vundet , siger Ordsproget.

Ulykke.

Naar man spilder Suppe paa en ny Kjole. Ubehagelighed kaldes det derimod, naar man mister et Barn, en Mand. eller en Kone. Dette kaldes ogsaa: hvad Verden giver. Jeg har prøvet, hvad Verden giver, sagde en Gang en Enke: Først mistede jeg min Mand, og fjorten

* 569

Dage derefter faldt der en Stabel Lægter om og slog mig tre fede Svin ihjel.

Tro Undersaat er enhver, der roser Regeringen, hvorledes den endog handler. Saa længe, som en Regering ikke despotiserer imod mit Individ, er jeg en tro Undersaat og elsker Regeringen. En tro Undersaat ser gjærne sin Konge og alt, hvad der hører til hans Familie, var det endog paa et Castrum doloris. En tro Undersaat abonnerer ikke gjærne Loge om Mandagen. En tro Undersaat bliver vred, naar man kalder ham Borger. En tro Undersaat slaar Vinduerne ind hos dem, der ikke illuminerer, hver Gang der fødes en Prins eller en Prinsesse, foruden tusende andre Kjendetegn paa tro Undersaatter. Foruden det, at Forfatteren heraf véd med sig selv, at han er en tro Undersaat, har han en vigtig Grund til at overbevise sig om, at han ogsaa paa vedkommende Steder anses derfor, thi han har mærket, at næsten alle de Personer, som han i de senere Tider har paataget sig at rekommandere, enten paa én eller anden ærefuld Maade ere blevne forfremmede. Forfatteren er Egoist nok til at glæde sig derover og egennyttig nok til at tro, at hans Klienter ville tænke paa ham, nu da de ere i deres Herlighed.

Ungdom.

Mandfolks Alder til femten og Fruentimmers til halvtredsindstyve Aar.

Velgjører.

Den Mand, som jeg især bør fornærme og foragte.

Visdom.

Den Kunst, at gjøre Daarlighed dertil.

Vittighed.

Den Kunst, at gjøre hvidt til sort og sort til hvidt.

Volubilitet.

Skjønheden i et Fruentimmers Tale.

Værdig.

Det samme som vægtig. En værdig Mand er den, der vejer meget, enten formedelst sin Dumhed og dertil hørende svære Krop eller formedelst sine Penge, sin Rang eller sin Indflydelse hos de vældige paa Jorden. Værdig er altid subordineret under vældig.

* 570

Ydmyg kaldes den Mand, der ligger paa Knæ, imedens han bliver flaaet.

Zelot er den, der ikke attraar anden Ære end den, at vende Steg for Guds Æres Skyld.

Zions Vægtere ere deri forskjellige fra Stadens Vægtere, at disse maa ikke tage Penge for at lade Syndere slippe fri for Straf, hvilket derimod er et af hines skjønneste Privilegier. Lovene favorisere ikke de sidste saa meget som de første.

Ære 1) hos Kavalerer, bestaar i at betale, hvad man bliver skyldig i Spil, forfore sin Vens Kone, Datter, eller Søster og derefter give, ja vel endog fordre, Satisfaktion. 2) Hos Damer er det en saadan Følelse, der tillader dem at tage deres Kuske i Sengen, men forbyder dem at tage deres Kammerpige til Bordet. En Mand af Ære kaldes undertiden den, der har netop saa megen Ære, at han ikke er aldeles æreløs. En vis norsk Officer kaldtes én Gang en Mand af Ære.

Æreport.

En Bygning, der bygges af Undersaatterne til Ære for deres Regent, paa det at han igjen skal tænke paa Entreprenørerne med lidt Ære. Undertiden lader Regenten selv den bygge til Ære for sig selv og til Skade for Statens Kasse. Jeg véd ikke, om det var i det gamle Frankrig, hvor et vist Kollegium, der med Ære havde hjulpet til at dilavidere Statens Finantser, en Gang i Anledning af en vis Højtidelighed lod bygge en Æreport til Ære for Kongen, der saa længe havde taalt deres Røverier. Man satte, eller burde dog have sat, derpaa denne sande Indskrift: Quid Domini facient audent cum talia fures?

Æsthetisk skjøn kaldes en Forordning, hvis Indledning handler om Frihed, og Texten om Lænker. Skjøn som * 571 Kunstværk kaldes en Medaille med en Vugge eller en stor Paryk paa. Ligeledes en Kolonnade-Bygning i en smal Gade.

Ødeland kaldes den, der laaner en arbejdsom Mand Penge uden Pant. Den derimod, der paa en sin Maade lader en fornem Herre eller Dame vinde store Summer fra sig i Spil, kaldes splendid.