Heiberg, P. A. Uddrag fra Rigsdalers-Sedlens Hændelser

Aldrig saa snart hørte hun, at han snorkede, før end hun gav sig til at undersøge hans Lommer, hvori hun til sin inderligste Glæde fandt mig tillige med tre Skilling i smaa Penge, hvoraf jeg blev konfiskeret og dømt til en lovlig Prise; de tre Skilling derimod var hun saa ædelmodig at lade blive tilbage; en Ædelmodighed, som hun havde arvet af sin Fader, der var en indfødt engelsk Matros, og som var deserteret fra sit Fødeland, af Frygt for at blive hængt som en Highwayman. Mig gjemte hun med al Omhyggelighed i en Sprække i Sengen, hvor hun kunde trodse ikke alene hendes Mands Eftersøgen, men endogsaa Tyves og Røveres, ja selv Toldbetjenteres *

14 inkvisitoriske Øjne. "Vær velkommen," sagde hun, "du har rigtig betalt mig min Selvfornægtelse i Aften. For de fem Mark kjøber jeg mig en Seddel til Wandsbeck, og den sjette er til Kaffe i en hel Uge." Med disse Ord slukkede hun Praasen og lagde sig til Sengs med den glade Selvbevidsthed at have gjort en god Gjerning, samt efterkommet en Kristens og en god Kones Pligt i at overbære med sin Mnnds Skrøbelighed.