Heiberg, P. A. Uddrag fra Rigsdalers-Sedlens Hændelser

↩ Ikke saa hastig gik Sagerne for Musikantersvendens Kone. Kollektørens Menneskekærlighed og hendes Trang kom her i stærk Kollision sammen. Efter at have vendt Buxerne paa alle Kanter og bekiget dem overalt, forsikrede han hende, at han ingenlunde kunde laane hende mere, end hvad hun selv vidste Sædvanen havde indført at laane paa et Par brugte Manchesters Buxer, nemlig tre Mark, og for dem maatte hun tage en Lotteriseddel. Buxerne maatte indløses Dagen efter Postens Ankomst i det seneste, imod en billig Rente, thi han maatte selv laane Penge og betale Renter derfor, naar Kollektionen var sluttet, saa at hvad han gjorde, var blot for at tjene hende. I Mangel af, at de ikke bleve indløste, maatte han nødes til at sælge dem og for det manglende forbeholde sig Regres til hendes Person; thi Musikanterkonen var ret taalelig smuk. Konditionerne bleve antagne, hun fik sin Venindes tre 16 lykkelige Numre og gik glad bort. Af det foregaaende vil man let kunne se, at Skæbnen var hende lige saa ugunstig som Murmesterens Kone. Buxerne ble ve ikke indløste, og da det er en bekjendt Sag, at Lotteri- og Spillesygen er næsten ulægelig, saa kan man let slutte, at hun vil sørge for, at Manden bestandig bliver buxeløs, i det mindste saa længe Rokkeloren vil holde.