Heiberg, P. A. Uddrag fra Rigsdalers-Sedlens Hændelser

↩ Min Herre var netop den Kollektør, som ved Tallotteriets Trækning blev nødt til at flygte fra den Straf, som han vidste **) Skulde jeg have faldet mine Læsere kjedsommelig med at skrive saa meget over én Materie, da maa det være min, og ikke Tingens Skyld. Jeg tror, at den Ulykke, Tallotteriet her i Landet har anrettet, er saa stor, at den ikke for vidtløstig kan afhandles. Kunde jeg alene ved dette Blad omvende én eneste Spiller, saa var jeg lykkelig: jeg overlader gjærne Pennen til en der kan bruge mere Eftertryk, thi min Pen er det sikkerlig ikke forbeholdt at røre vedkommendes Hjærter. Jeg har vel næppe kunnet overbevise dem om, at de Tønder Gnld, som Finanserne vinde ved utallige Borgeres Ulykke, ere Blodpenge. 32 havde forestaaet ham, om han havde tøvet længere. Han solgte derfor i en Hast sit hele Aesistens-Hus til en Jode, og gjorde i Penge alt, hvad han kunde. Jeg var saa lykkelig, at han, idet han gik ud af sit Hus, trak mig uvidende op af sin Lomme og til min usigelige Glæde tabte mig paa Gaden, hvor jeg blev funden af en Betler.