Heiberg, P. A. Uddrag fra Rigsdalers-Sedlens Hændelser

↩ lige saa lidet bør man ogsaa dadle de fremfarne Tider uden efte Billighed. Fordi vi l;ave større Frihed nu, vare vi derfor Slaver tilforn? Langt fra! Vi havde dog i det mindste lige saa stor Frihed her, som Figaro i Madrid: Pourvu que je ne parle en mes écrits, ni de l'autorité, ni du culte, ni de la politique, ni de la morale, ni des gens en place, ni des corps en crédit*), ni de l'Opéra, ni des autres spectacles, ni de personne qui tienne à, quelque chose**), je puis tout imprimer librement, sous l'inspection de deux ou trois censeurs; og disse faa Undtagelser kunde dog vel en Skribent sagte finde sig i, da der vare saa mange herlige Materier tilovers for ham, som han kunde udarbejde. Han kunde skrive Bønnebøger, Salmer og Prædikener, Ildebrands-, Spøgelse- og Sygehistorier, **) La Compagnie Asiatique, n' est-elle pas un corps en crédit? ***) Skulde man ikke kunne have tillagt her i Danmark: ni de la vente des grains, ni de l'administration de police, ni des impôts, ni des charlatans étrangers? *laudator temporis acti o. s. v., Lovpriser as den forbigangne Tid, da man var Dreng - Pourvu que je ne parle o. s. v., forudsat, at jeg i mine Skrifter ikke taler om øvrigheden, Gudsdnrkelsen, Politiken, Moralen, Embedsmænd, Institutioner, der er i Vælten, Operaen eller andre Skuespil eller nogen, der har noget at sige, kan jeg frit trykke alt, hvad jeg vil, under Opsigt af en to, tre Censorer - La Compagnie Asiatique o. s. v.Er det asiatiske (Handels- Kompagni ikke en Institution, der er i Vælten? - ni de la vente des grains o. s. v., Salg ar Korn, Politivæsenet, Skatterne eller fremmede Charlataner 45 skrive Afhandlinger om Nellikeroden og at plante Potatos, ja det, som endnu var mere, skrive Recensioner eller Paskviller over enhver Autor, aar ndenne kuns ikke, som ovenfor er sagt, hørte til gens en place. Sandt er det, at jeg for min Del vilde hellere aldrig røre Pennen, naar jeg ikke maatte paa Guds grønne Jord vælge mig, hvad Materie jeg vilde til at skrive om; og saaledes tænkte mange, som virkelig af Naturen havde Kald til at skrive; men utallige fandtes der ogsaa, om hvilke man kunde sige med Friherre von Salis: