Heiberg, P. A. Uddrag fra Rigsdalers-Sedlens Hændelser

↩ Naar den handlende efter megen udstanden Bekymring, mange vangne Nætter, umaadelig Bekostning paa alle Kanter, endelig har faaet noget ulovligt Gods, uden hvilket han ofte ikke kan ernære sig, bragt i Sikkerhed i sit Hus, midt imellem tusende Arguhser, hvoraf nogle bedrages, andre endnu oftere 49 lader sine Øjne tilklistre med Bankosedler*), skal han da ikke være sikker paa denne dyrt kjøbte Ejendom? Skal han da endnu svæve i en idelig Frygt for ethvert Skarn, der er Medvider i denne Hemmelighed, og som enten af Had eller Gjerrighed eller andre Aarsager tager ikke i Betænkning at gjøre hele Familier ulykkelig, naar han véd, han kan skjule sig bag ved et lovformeligt Inkognito? Skal han da hvert Øjeblik være i Fare for et Indbrud i hans Hus af priviligerede Røvere, som snuse om alle Begne, endogsaa paa de Steder, som Anstændigheden og fine Næser altid maa holde i en vedbørlig Afstand fra sig, at Kufferter, Skrine, Skabe, Dragkister, Senge, Bugger og andre Møbler paa det nøjagtigste undersøges, alting vendes op og ned, og det kanske ofte blot, som Mercier siger: pour satisfaire l'immense curiosité de Nicolas Salzard? Jeg tror, at Regeringen behøver kuns at vide, at saadant sker, for at bære Afsky derfor og at straffe de Betjentere, der ikke oppasse deres Poster, men henregne det, som paa en behændig Maade, uden Toldbetjenternes Forseelse, indpraktiseres, som Gevinst for den menneskelige Vittighed.