Heiberg, P. A. Uddrag fra Rigsdalers-Sedlens Hændelser

Det forste, man med al Magt søgte at indprente ham, var den store Lærdom, at Toldsvig er en af de intet betydende Forbrydelser, samt at han virkelig begik en god Gjerning, naar han i deslige Begivenheder reddede sin Principal eller andre fra ubehagelige Følger ved falsk Ed. Man lærte ham de utallige Forbeholdenheder, Reservationer og Udflugter, som man ved slige Lejligheder altid maatte have paa rede Hænder, for at gjøre en i sig selv falsk Ed lovlig og saa vidt muligt overensstemmende med en ikke alt for øm Samvittighed.