Heiberg, P. A. Uddrag fra Rigsdalers-Sedlens Hændelser

Det er: Her bede vi, som i en Sum, at vores Rigdom og deraf følgende Anseelse maa kunne befri os fra alt det, som vi kalde og anse for ondt, som for Exempel: fra Toldbodens alt for strænge Opsigt; fra Skatter og Byrder, der trykke den fattige, endskjønt han er skabt til at bære dem; samt alle de Baand, som den dumme Retfærdighed kunde faa i Sinde at paalægge vores Handlinger; paa det at vi, naar vi have mættet os til fulde med Handelens Fedme, maatte optages i den salige Adelsstand, til en Belønning for vores Bestræbelser, og siden i Rolighed henvandre paa en Herregaard for at fortære Marven af et Par Hundrede ulyksalige Bønder.