Heiberg, P. A. Uddrag fra Rigsdalers-Sedlens Hændelser

Her er atter en Udsvævelse, som vel ikke alle mine Læsere ere fornøjede med. "Det er en forhærdet, afskyelig Vane," hører jeg nogle strænge Dommere sige, "saaledes at søge idelige Anledninger til at forlade sin Materie for at sladre om Ting, som slet ikke høre der hen. Slige Skribentere ligne de sjællandske Bønder, naar de kjøre fra Torve; de krybe af Sted 92 som Sneglene, men maa nodvendig ind i hver Kro, som de forefinde, for at vrævle en halv Time bort og at fortære for et Par Skilling." Nu vel, svarer jeg, lad saa være; at ligne den sjællandske Bonde er dog ikke saa stor en Sknm, som mine Hr. Dommere indbilde sig; og jeg undser mig saa lidet derved, at jeg endog aabenhjærtet vil tilstaa ham, at jeg endnu i én Ting ligner Bonden, nemlig deri, at jeg lunter min Tur fort uden at bekymre mig om, hvnd han siger, da jeg véd, at han hverken er min Forvalter eller Ladefoged.