Heiberg, P. A. Uddrag fra Rigsdalers-Sedlens Hændelser

↩ Nu fandt A., at der var intet andet tilbage for ham end at blive Projektmager. Denne Vej havde han set saa mange Mennesker gaa, og af deres Exempel befundet, at den ikke aleneste plejede at føre til den simple Underholdning, men endog ofte til Ære, Velstand og Embeder Han lagde sig derfor efter at udarbejde Planer til adskillige Forslag, angaaende Fabrikkers Ophjælpning, National-Gjældens Formindskelse, Silke-Væveriers Anlægning i Finmarken og en Land-Milities Oprettelse i Grønland. Men det af hans Forslag, som han selv ansaa for sit Mesterstykke, det, hvorpaa han havde anvendt en utrolig Flid og Arbejde, var just det, der foraarsagede hans Ulykke. Han havde forsattet en Beregning over 97 Fordelene af at flytte Islænderne ned til Danmark om Vinteren, samt at gjøre Futteraler til deres Huse, som maatte blive staaende tilbage, ligesom ogsaa over Gevinsten ved en Banks Oprettelse i Island og paa flere Steder. Da Forslaget var færdigt, foreviste han det for en af sine Patroner, hvis første Spørgsmaal til ham blev: "Hvad Landsmand er De, min Ven?" - "Jeg er født i Danmark," svarede A. - "Det gjør mig sandelig ondt," sagde Patronen, "thi det bliver altsaa en Umulighed, at deres Plan kan antages. Der er allerede indleveret Forslag herom af adskillige Tyskere, og at disse bør have Fortrinet, det vil De dog vel ikke nægte, saa meget mindre, fom deres Planer ere i adskillige Dele fuldkomnere, eftersom én af dem endogsaa har forøget sin indgivne Plan med det ypperlige Forslag, at sætte Kiler i Island og kløve Landet til Sorenskriverier." Herpaa gik Patronen sin Vej og lod A. blive tilbage i den dybeste Bedrøvelse over at se sig selv nødt til at sulte ihjel paa den Landevej i hans Fødeland, hvor Udlændingerne fandt dækkede Vorde overalt.