Heiberg, P. A. Uddrag fra Rigsdalers-Sedlens Hændelser

Jeg ser, min Vogn holder for Døren. Tak for god Undervisning. Jeg mærker nok, at jeg ikke faar Lov til at betale. Gud velsigne dig! og Lykken hvile over dit Hus! (afsides, idet han gaar.) Det var en Ulykke, at jeg ikke raadførte mig med ham, før end jeg rejste til Byen.

Derpaa steg han med sin Søn paa Vognen og rullede af Sted til sit Hjem, uden Tvivl mere misfornøjet med sin Handel, end han tilforn havde været. Meget havde jeg ønsket at lære nøjere at kjende denne foregivne Helgen, men det har ikke lykkedes mig. Saa meget kunde jeg dog af denne foregaaende Samtale slutte mig til, at Manden hørte til den Klasse af Mennesker, der paatage sig en Helligheds-Maske for 115 derunder at kunne begaa alle mulige Laster; der ere i Stand til at dræbe en Broder, idet de velsigne ham; der vil indbilde Verden, at de ere gode og dydige Mennesker, men hvis gode Gjerninger høre op, saa snart som deres egen Fordel ophører, saa at deres Ædelmodighed altsaa ikke varer længere end de Næser, hvorom Butler siger i sin Hudibras:

✂ So learned Taliacotius, from
The brawny part of porter's bum,
Cut supplemental noses. which
Would last as long as parent breech;
But when the date of Nock was out,
Off dropt the sympathetic snout.