Heiberg, P. A. Uddrag fra Rigsdalers-Sedlens Hændelser

↩ Det faldt ham vel lidt underligt, at han maatte arbejde som Skriverdreng, og desuden børste Støvler, varte op ved Bordet, staa bag paa hans Husbonds Chaise og forrette andre saadanne Ting, som han ikke troede vare ham anstændige. Det, som endnu var det værste, var, at hans Husbond havde en Pisk, at han brugte den, og at han havde vel saa godt et Haandelag til at slaa med som hans forrige Lærere. Hertil kom endnu, at den Mad, som der vankede i Huset, var enten saa knap, at han, der havde en herlig Appetit, ikke kunde finde sig fornøjet med Kvantiteten, eller og havde en Fejl i Kvaliteten, naar Kvantiteten en eller anden Gang var upaaklagelig. Dog, som et ganske forladt ungt Menneske, indsaa han snart, at han maatte holde ud. Hang eneste Glæde var, naar hans Husbond tog ham med sig paa Jagt for at bære Geværet eller Vildtet, hvilket ikke sjælden skete. Uagtet al den Haardhed, hvormed han blev begegnet, udholdt han dog i denne Tjeneste i ti Aar, indtil hans Husbond dode. Nu blev Forvalter-Tjenesten 154 betroet ham, fordi Proprietæren, der var en meget rig og karrig Mand og boede i Kjøbenhavn, troede, at han var duelig dertil, og fordi han mærkede, at han kunde afspise B. med Halvparten af den usle Lon, som hans Formand havde haft.