Heiberg, P. A. Uddrag fra Rigsdalers-Sedlens Hændelser

↩ "Nu sad vi der med ganske tomme Hænder igjen. Min Mand kunde ikke begribe, hvad Aarsagen kunde være til en saa overmaade ubarmhjærtig Behandling, da han ikke vidste at have fornærmet enten Proprietæren eller hans Konsulent saa højlig, at en slig Omgangsmaade kunde være undskyldelig. Saa meget begreb han dog, at det ikke var )aa meget Proprietærens Gjerrigheds Skyld, som meget mere Konsulentens, da denne Mand var overalt bekjendt for en nedrig og ondskabsfuld **) Saa nøje stemme alle disse Omstændigheder overens med en senere Tildragelse, at man skulde sværge paa, at dette var sket for ganske faa Aar siden, dersom man ikke vidste, at Forvalterens Kone var en sandfærdig Kone. 156 Mand. Ved noget at betænke sig erindrede han, at han havde gjort sig skyldig i to Forbrydelser imod Konsulenten, som var Amtsforvalter der i Egnen, imedens min Mand tjente hos sin Formand, og disse Forbrydelser havde uden Tvivl gjort Konsulenten til min Mands uforsonligste Fjende. Den første bestod deri, at min Mand, da han en Gang vartede op ved sin Husbonds Bord, hvor Konsulenten, den Gang Amtsforvalteren, var til Gjæst, havde været saa uheldig at vælte en Sauceskaal ned over hans Klæder; og den anden var, at han havde advaret bemeldte Amtsforvalter fra at sætte et Nul paa et urigtigt Sted." *)