Heiberg, P. A. Uddrag fra Rigsdalers-Sedlens Hændelser

Studenten.

Det vil betyde, at jeg ikke formodede at høre en slig Tanke af en dansk Mand. Jeg ærer enhver god Skribent, uden Hensigt til hans Nation; men jeg er Dansk, og dobbelt kjær er en god Bog mig, naar den er skrevet i mit Fødeland. At dette kan ske, tror ikke andre Nationer; især ere Tyskerne usigeligen ubillige imod os. Alt, hvad der er dansk, er i deres Tanker under al Kritik. Naar Zimmermann beklager sig over, at andre Nationer anse de tyske Universiteter: als Ställe, wo Minerva ihre Maulthiere füttere, saa ere de Tyske endog meget værre imod os*). Denne Bog, tror jeg nok, ellers kan være et Bevis paa, at der gives