Heiberg, P. A. Uddrag fra Rigsdalers-Sedlens Hændelser

↩ Nu forfaldt Greven til slige Udsvævelser, som gjorde ham uduelig til selv at have Opsigt med sine Ting, og alting gik hulter til bulter. Ober-Inspectøren over Godset skrabede sammen til sig selv alt, hvad han kunde, og sendte én Summa Penge ud af Grevskabet efter den anden for at sætte den i Sikkerhed paa fremmede Steder, hvorimod han laante Penge paa alle sine Ejendele og pantsatte dem, for at han kunde 192 passere for at være fattig. Forvalteren og de andre Betjentere fulgte hans Exempel, hvorved Grevskabets Indkomster fortærcdes, og Gjælden blev bundløs. Ingen Grænser sattes for Ødselhedcn og Overdaadighedcn, og dn Greven ikke kunde komme ud med den sædvanlige Landgilde og Tiende, som hans Bønder ydede, saa maatte han paalægge dem overordentlige Afgifter. Ved deslige Lejligheder magede de rige og formuende Bønder det altid saaledes hos Ober-Inspektøren og Forvalteren, at Afgiften ikke skulde bhve trykkende for dem. Saaledes blev iblandt andet paalagt, at ethvert Menneske paa Grevskabet, uden Hensigt til Alder eller Kjøn eller Formue, skulde hver Maaned levere otte Æg til Grevens Køkken, for at Ober-Inspektøren og de andre Betjentere skulde have noget at styrke sig paa. De Folk, som holdt mange Høns, var dette ikke til Byrde, men for Tjenestefolk og den fattige var Paalægget overordentlig trykkende, saa meget mere, som det under Straf af hundrede Knut, hvilket er Livsstraf, var forbudet at gjøre Æggene selv*).