Heiberg, P. A. Uddrag fra Rigsdalers-Sedlens Hændelser

Saaledes stod Forfatningen i lang Tid, indtil endelig Grevens Søn, en ung og rask Herre, var voxet op og kommet til nogenledes mandig Alder. Man havde hidindtil omhyggeligen skjult Grevskabets Bestyrelse og alle Uordener for hans Øjne, da man ikke uden Grund havde Aarsag til at frygte for, at Betjenterne en Gang vilde blive kaldede til Regnskab for deres Bestyrelse. Med ét river den unge Greve sig løs fra det Baand, hvormed han hidindtil havde været bundet, og tilintetgjorde tillige det Formynderskab, som man havde været dristig nok til at sætte over hans ejegode og alt for taalmodige Fader. En Del af de forlige Betjentere afskedigedes, hvor; iblandt vel ogsaa en og anden blev indbefattet, hvis slette Husholdning just ikke rejste sig af Lyst til at ødelægge Greven eller at berige sig, men snarere af Ukyndighed i Husholdnings-Sager. Andre Betjentere bleve antagne, hvoriblandt virkelig nogle faa redelige Folk; men da Skjælmernes Antal altid er større end de godes, saa kan man let indse, at der iblandt de nye ogsaa maatte findes en Hoben Skjælmer, hvilke bleve saa meget mere farlige, som de havde tilvendt sig en ung, uerfaren Herres Fortrolighed, af hvilken man vilde fordre Mirakler, i Fald man paastod, at han skulde kunde indse alle mulige Rænker og listige Anlæg.