Heiberg, P. A. Uddrag fra Rigsdalers-Sedlens Hændelser

Det var ikke alene Grevens egne Betjentere, der maatte bidrage til denne Proviantering; Paalægget strakte sig endogsaa til alle Tjenestefolk, som tjente hos Bønderne paa Godset. Disse syntes, at det var ubilligt, at de skulde yde noget, da de aldrig havde nydt anden Velgjerning af Greven end den, at han tillod dem at opholde sig paa hans Gods, hvor de vare fødte, hvilket dog vel var hans Pligt; hvorimod de igjen ved deres Arbejde bidroge til hans Bønders Nytte og 204 Fordel, hvilket de ansaa for at være Grevens Nytte og Fordel, og hvormed de troede, at de fuldkommen betalte ham for hans Velgjerning. Dog vare end ikke disse uvillige til at bidrage en Del med, men at de skulde betale lige saa meget i Proportion som de, der havde deres Underholdning umiddelbar af Grevens Haand, hvorved de vare satte i Sikkerhed for at sulte ihjel, det fortrød dem, især da Bøndernes Tjenestefolk i Sygdoms og Alderdoms Tilfælde saa' sig i Fare for at sulte ihjel eller at blive til Betlere, dersom de ikke i deres sunde og unge Dage kunde spare noget tilsammen, siden de ikke kunde have HaaO om i slige Tilsælde at nyde Underholdning af Grevens Haand*).