Heiberg, P. A. Uddrag fra Rigsdalers-Sedlens Hændelser

Afgifterne bleve betalte uden Modstand, skjønt utallige Mennesker sukkede. En utrolig Mængde falske Eder bleve aflagte, hvilket var saa meget mere skadeligt for Moraliteten og de gode Sæder, som der allerede tilforn vare adskillige andre Indretninger paa Grevskabet, hvis bedrøvelige Følger var Mened og en Ringeagtelse for Religion og Edens Højtidelighed*). Nogle Hundrede Mennesker bleve ved denne Afgift saa meget des snarere ruinerede, ja det kostede endogsaa nogle Mennesker Livet. Langt om længe trængte Almuens Klager ind for Grevens Øren; Godsets Forfald, og Bøndernes slette Forfatning, Dydens og Moralitetens fuldkomne Landflygtighed, hvortil dette ogsaa havde bidraget ikke saa lidet, kort sagt, alt dette og tusende andre Ulykker maledes saa levende for Grevens Øjne, at han nu indsaa, hvor skammelig han var bleven ført bag Lyset af de Folk, paa hvis Redelighed han havde stolet. Kjærlighed til sit Grevskab og det Folk, som han saa inderlig elskede, gjorde, at han alvorlig stræbte efter at oprette alle de Fornærmelser, som det i saa lang Tid, aldeles imod hane Vilje, havde lidt. Men før end dette med *

Overs. Anm.

207 Iver kunde begyndes, maatte han bede sin Fader om at afskedige alle de uredelige Betjentere, som havde været Aarsag i Ulykkerne. Det skete, og disse Folk bleve med Spot og Skjændsel forjagede, til en evig Advarsel for alle ligesindede utro Husfogder. Gid det saaledes maa gaa over hele Verden!!!*).