Heiberg, P. A. Uddrag fra Rigsdalers-Sedlens Hændelser

Jagttager en Forfatter disse Regler; tager han sig i Agt for at bove sig uden for de Skranker, som ere satte for hans Evner; besidder han først de almindelige Kundskaber, som enhver Skribent maa besidde, og dernæst de særdeles, som udfordres i det Fag, hvori han indtræder; bestræber han sig alt mere * 213 og mere at befri sig fra Fordomme, at tænke selv uden at sværge in verba magistri og at udvide og berige sin Sjæls Evner med de nødvendige og nyttige Kundskaber, og kan han frem for alle Ting beholde Sjæls Styrke nok til at foragte alle de Hyklere, der alt for ofte i Bund og Grund ødelægge det mest blomstrende Geni, da vil han lettelig arbejde sig frem over Middelmaadigheds Grænser, da vil hans Arbejder ikke læses og bortkastes, men læses og gjemmes og læses igjen, saa længe som de ere til; thi endogsaa da, naar Tidernes og Smagens totale Forandring vender op og ned i Biblioteker og i Literaturens Rige, vil man befinde, at det virkeligen sande og skjønne er ens til alle Tider og ikke Tidens Despotisme underkastet.