Heiberg, P. A. Uddrag fra Rigsdalers-Sedlens Hændelser

Min ny Herre, som kaldte sig Magister, gik hiem med mig og satte sig til at udarbejde en Subskriptions-Plan, som endnu samme Dag skulde vandre til Bogtrykkeren for at blive til et nyt og kraftigt Argument for ham til at nyde den Tjeneste, som han søgte. Han anbiagte nogle saa heldige Træk i denne Plan, at han af bare Sjæle-Glæde nær var bleven rasende. Han læste den saa ofte igiennem, at han kunde erindre hver Tøddel deraf, og fødede sin Gejst med denne lækre Ret saaledes, at han vilde have fundet sig aldeles fornøjet med sin daværende Tilstand, havde ikke Tarmenes Knurren paamindet ham om, at han havde et Legeme, der ikke lod sig tilfredsstille med en saa let og ulegemlig Fode * 225 Han gik altsaa først til Bogtrykkeren, og rekommanderede sit Arbejde til den hastigste Expedition; og derpaa maatte jeg følge ham paa et Spisekvarter.