Heiberg, P. A. Uddrag fra Rigsdalers-Sedlens Hændelser

↩ P. M. Den gode Herre, som bestyrer Adresse-Kontorets Efterretninger, har nægtet at indrykke i bemeldte Blade det hosfølgende Avertissement, uagtet det kuns indeholdt en Prænumerations-Plan paa et Skrift, som jeg havde i Sinde at udgive, og uagtet det ikke vil være vanskeligt at bevise, at den gode Mand ofte har averteret Skrifter, der ere intet mere **) Nogle Læsere kunde maaske tro at finde en Tvetydighed i det dobbelte jeg og mig, som undertiden forekommer i disse Blade For at rorklare dette maa jeg underrette Læseren, at næsten hele Texten og en Del af Noterne tilhøre den ene jeg, det er at sige: Rigsdalers-Sedlen selv; det øvrige tilhorer den anden jeg, det er at sige: Forfatteren, hvilket Ord igjen betyder saa meget som den Mand, der opskriver og besørger til Trykken, hvad Rigsdalers-Sedlens Genius dikterer. 231 end tydelige Paskiller, hvortil han dog vel ikke vil understaa sig at henregne et Skrift, som han endnu ikke har set en Tøddel af. Hvad Aarsag han hertil kan have, er jeg ikke i Stand til med Sikkerhed at bestemme. Saa meget tror jeg dog med Rimelighed at kunne formode, at han, da han selv er en Tysker, har besluttet med sine ringe Kræfter at tage sin ædle Landsmand Cramers og den, desto værre!!! germaniserede Baggesens og Kompagnis Parti, og derfore, af egen Myndighed, ansat sig selv som Strandrider i Literaturens Rige for at forhindre Indførselen af alle de Vare, som han og hans Tilhængere anse for Kontrabande, hvilket jeg saa meget mere fristes til at tro, som Frygt for at tildrage sig Ubehageligheder fra Cramers og Komplots Side ikke kan have bestemmet ham til denne Vægring, da for det første Bekjendtgjørelsen intet indeholdt, som kunde forvolde ham Ubehageligheder, og Bogtrykkeren for det andet tilbød sig at indestaa for alle Følger af det averteredes Indrykkelse i Aviserne.