Heiberg, P. A. Uddrag fra Rigsdalers-Sedlens Hændelser

"Nej, det var Synd at veskylde Manden," svarede Skuespilleren, "han tager kuns ordentlig Vexelrente, fem pro Cento, men Saucen koster mere end hele Frikasseen. Jeg skal en Gang fortælle Dem, hvorledes det gaar til, naar man vil negotiere Penge hos ham. Først er det vel at mærke, at Personen * 251 ikke vover en eneste Skilling, thi han har Theater-Kassens eller Kongens Kavtion for hver en Skilling, som han udlaaner. Dernæst, saa snart som han udlaaner en Summa, saa afdrager han strax i det ringeste fem pro Sento af Kapitalen, hvilke han stikker i sin egen Lomme som en Dusør for hans Umage med at tilvejebringe Pengene. Er man meget forlegen, og Kapitalen er stor - thi den overstiger ikke sjælden hele tusende Rigsdaler -, da véd han vel endog at gjøre sig saa kostbar, at man med Glæde giver ham endnu lidet mere; men dette er dog kuns ved enkelte Omstændigheder; i Almindelighed lader han sig nøje med de fem pro Cento. Derefter maa man, som jeg forhen har sagt, betale ham fem pro Cento Vexel-Rente endogsaa af den Summa, som han dekorterer; man maa forbinde sig til en vis Afbetaling hvert Kvartal, som han selv er til Stede og hæver af Theater-Kassen; man maa betale fulde Renter af ethvert Hundrede Rigsdaler, saa længe som der endnu er kuns ti Rigsdaler af et Hundrede ubetalte. Foruden det stemplede Papir, som bruges til Vexel-Obligationens Udstedelse og Fornyelse, maa man endvidere, hver Gang samme skal fornyes, give ham for denne hans Umage en Erkjendtlighed*), som retter sig efter Kapitalens Størrelse; ja, han tillader ikke engang, at man selv skriver Obligationen for at spare denne Afgift. Synes De ikke, mine Herrer! at vi saaledes ere vel farne i denne Mands Hænder? og dog fører Personen stedse dette Sprog paa Læberne, at han laaner Theatrets Folk Penge, blot for at tjene dem."